imagefp5Kontakt os:

Log på

Login to your account

Username *
Password *
Remember Me

Bent Kauffmann fik årets frivilligpris

frivilligprisen 2013Bent Kauffmann fra Røde Kors modtog på Frivillig Fredag årets frivilligpris. Ud over en kande og en buket blomster bestod prisen af et kontant beløb. Prisen blev overrakt af borgmester Kirsten Jensen.

I sin begrundelse sagde hun blandt andet:

"Modtageren af Hillerød Frivilligpris 2013 er virkelig en sværvægterne indenfor det frivillige sociale område. Mange af jer bidrager med en stor frivillig indsats og der er i år blevet indstillet i alt 11 forskellige kandidater. Men én af de indstillede skiller sig markant ud, med en helt ekstraordinær indsats, igennem mange år. Både i Grænseforeningen og i Røde Kors. Det er selvfølgelig Bent Kaufmann jeg taler om!

Bent, du modtager frivilligprisen for din enorme frivillige indsats og engagement som leder i snart en menneskealder i særdeleshed for Dansk Røde Kors afdeling i Hillerød.

Af de mange forskellige indstillere, der har peget på dig som den rette modtager af Frivilligprisen, beskrives du som en uhyre kompetent sparringspartner, der er god til at opmuntre og støtte nye aktiviteter. Du er konstant opmærksom og hjælpsom, lyttende, ordholdende og positiv. Og så er du ikke bange for selv at give en praktisk hånd med, hvor og når der måtte være behov for det."

Alle borgere i kommunen kunne indstille kandidater.. Formålet med prisen er at påskønne og anerkende den frivillige sociale indsats i Hillerød Kommune. Samtidig skal prisen synliggøre og skabe opmærksomhed på det frivillige arbejde og fremme det frivillige sociale engagement.

Retningslinjer for tildeling og skema til at indstille kandidater finder du på www.hillerod.dk/frivilligprisen

Frivilligprisen blev uddelt første gang i 2012, hvor den gik til Kirsten Dalgaard for hendes store arbejde med Hillerød Motionsvenner og Styrk din krop.