imagefp5Kontakt os:

Log på

Login to your account

Username *
Password *
Remember Me

90 Tog Del i Hillerød på Frivillig Fredag

ff 16 efter collageOmkring 90 repræsenter for frivillige foreninger, kommune og borgere gav på Frivillig Fredag, der blev holdt fredag 30. september i Støberihallen, deres bud på, hvordan man lokalt kan hjælpe hjemløse med at få et mødested i Hillerød, og hvordan sårbare og ensomme ældre kan inddrages i lokale aktiviteter og foreningsliv.

Det skete under ledelse af Simon Holmgaard og Carsten Theede, der er initiativtagere til platformen TagDel.dk, som er en online platform for både foreninger, borgere og kommuner, der har en sag. Simon Holmgaard og Carsten Theede kaldte deres platform en ”casebook”, der i modsætning til Facebook fokuserer på frivillige aktiviteter og ikke på personlige oplevelser, men ellers fungerer på næsten sammme måde, hvor man kan komme med forslag og kommentere disse forslag.

Visionen er at gøre danskerne til de mest de mest samfundsfrivillige og engagerede borgere i verden ved at gøre nyttige handlinger uafhængige af tid og sted. De opfordrede brugerne til at undgå akademiske formuleringer ved at skrive deres indlæg og kommentarer i øjenhøjde

Deltagerne ved arrangementet var placeret i små grupper, og de skulle på kort tid komme med forslag, løsninger og andre input på oplæggene om hjemløse og ensomme ældre, og der kom adskillige forslag til løsninger og kommentarer til udfordringerne.

Alle er velkomne til at besøge platformen. På platformen kan man forholde sig til hinandens udfordringer, sparre, bygge videre og invitere hinanden og på en lettilgængelig måde dele viden, erfaringer og inspiration i en sammenhæng, der har fokus på handling og løsning af udfordringer i fællesskab.

Frivillig Fredag er den nationale frivillighedsdag, der hvert år markeres den sidste fredag i september, og som Frivilligcenter Hillerød er drivkraften bag lokalt. Tidligere har frivilligcentret i sammen med andre institutioner gennemført Social gadekunst, Engagement på noder, samtalesalon og FrivilligBørs i forbindelse med Frivillig Fredag.