imagefp5Kontakt os:

Log på

Login to your account

Username *
Password *
Remember Me

Ny uddeling af Team Rotary Hillerød-midler

rotary afgang 2015Hillerøds sociale foreninger kan søge penge til projekter, som skal gavne socialt sårbare og udsatte. Team Rotary Hillerød Puljen har i år omkring 150.000 kr., som den gerne vil dele ud til aktiviteter som eksempelvis rådgivning eller arrangementer. Sidste frist for ansøgninger er mandag 12. december.

Ansøgningerne skal ikke opfylde nogen formkrav, men indeholde en kort og præcis beskrivelse af den aktivitet, der søges støtte til, herunder formål og budget, samt indeholde oplysninger om ansøgers identitet, cpr.nr. eller cvr.nr, adresse e-mail og telefonnummer samt bankkontonummer. Ansøgninger sendes til info@frivilligcenter-hillerod.dk. Idrætsforeninger kan ikke modtage støtte fra puljen. Se betingelserne HER.

Midlerne i puljen er samlet gennem sponsorstøtte til de 32 ryttere og 8 medhjælpere, der i juli cyklede fra Hillerød til Paris i forbindelse med Tour de France-opløbet. Hillerød Christian IV Rotaryklub dannede i 2014 cykelholdets Team Rotary Hillerød med det formål at oprette en pulje med økonomiske midler, der specifikt er rettet mod at støtte sociale foreninger eller grupper. Pengene fordeles af et udvalg med repræsentanter fra Hillerød Christian IV Rotaryklub og Frivilligcenter Hillerød.

I år kørte holdet cirka 300.000 kr. ind. 100.000 kr. er uddelt til Propa Prostatakræftforeningen, og yderligere 100.000 er bevilget til julemærkehjemmet i Ølsted.

Touren til Paris afvikles i 2017 fra fredag 14. juli til fredag 21 juli. Ruten bliver nogenlunde den samme som de tidligere år afhængigt af, hvor arrangørerne kan skaffe et tilstrækkeligt antal hotelsenge.

Se hvem, der har modtaget støtte fra puljen HER.

Sponsorerne bag rytterne i 2016 var Jjensen, Adserballe & Knudsen, Hillerød AG, Brovang Skilte & Design, CL-gruppen, Malerfirmaet Dahm Huse, Dansk Revision, Dansk Varme Service, Henneberg Stilladser, Hotel Hillerød, Humanspeed, Karl Popp, Pwc, Spar Nord, Ulefos, Poul Sejr Nielsen, Smiley Fitness, Hillerød Posten, Asfaltsjakket, Vognmand Benny Rasmussen & Søn, Banque Internationale a Luxembourg i Danmark, Blue Water Shipping, Candriam, Charles Christensen Gulve, Dragør Sejlklub, Døssing & Partnere, Egby Smedie & Maskinværksted, Eurostar Vejmarkering, FrederiksborgCentret, Frivilligcenter Hillerød, Gladsaxe Bladet, Gladsaxe Vognmandsforretning, Gramstrup Køling, Grønnevang Pizzaria & Grillhus, Gulvfirmaet Claus Frederiksen, byherskind, Hansenbyg, Hillerød El-service, Hillerød Golfklub,HP Bygningsrenovering, Malerfirmaet Jens Vestergård, J&L elektrik,  Poulsen Shipping, J.B. Olsen, Tømrermester Jørgen Andersen, KC Inwest, Legoghop.dk, Mercoprint, Metacoat, MH Elektric, mh entreprenøren, Min Guldsmed, Mina restaurant & cafe, MIS recycling, MJ Totalservice. MJ VVS-installatør, ML Kloakmester, moshi moshi mind, murermestermadsen, . Nemgrus, Nordkystens Fugeservice, Paraplyen, Pankas, PN elektroservice, Poul W. Jensens eftf, Reinh van Hauen, Rex Cykler, Sanistål, Scan-rejseservice, Serviceteknik, SHP, Skousen, Sosound Records, Stark, Strø Mølle Akustik, Quality Pellets, Thorkild Jørgensen VVS, TJO, Vognmand Kjartan Guldberg Bennekov, Wagner VVS, Walstedarkitekter, Wewers belægningssten, Aarsleff, Slagtermester Peter Avlund, ASAfoto, Brillestedet, Holte Vinlager, Markersens Madkunst og Riemann P20.