imagefp5Kontakt os:

Log på

Login to your account

Username *
Password *
Remember Me

Tabubrydning til Hillerød Slotssø Byfest

HillerødByfest 2017 01

Her kan du læse om tabubrydningssamarbejdet i forbindelse med Hillerød Slotssø Byfest 2017, der løb af stablen den 9.-11. juni:.

 

Modige tabubrydere til Hillerød Slotssø Byfest

DFUNKTre blomstrede lænestole var med til at skabe god stemning i det telt, der lørdag den 10. juni mellem 12 og 15 dannede ramme om en række vigtige samtaler om tabuer og hvordan de brydes. 

Lokale foreninger havde i samarbejde med Hillerød Kommune og Frivilligcenter Hillerød inviteret Sebastian Dorset til at hjælpe med at bryde tabuer gennem personlige historier fortalt af de modige deltagere - og af Sebastian Dorset selv. Udover at tilføre dialogen små solstråler i form af sjove vinkler, kunne han også nikke genkendende til at sygdom og krise kan være svært at håndtere – også for ens omgivelser.

Skal tabuer brydes kræver det, udover mod, at man sætter ord på, hvordan man har det med depression,Talebobler Livet lille sygdom, døden, demens, spiseforstyrrelse eller hvilken udfordring, man nu står i. Eller står overfor. For tabuer brydes både af den, som er udsat eller har det svært, og af dem, som står nærmest: Pårørende, venner, naboer eller kolleger. Derfor blev der delt historier om livets store udfordringer og hvordan, de er blevet håndteret, for at give inspiration til andre, der har det svært, eller til dem der overvejer, hvordan de bedst kan hjælpe et menneske, der måske ikke har indset egne problemer.

At fokusere på alt det, vi er fælles om i livet, fremfor på det, som adskiller os, var et konkret og relevant bud på at bryde med ensomhed – et af de helt store tabuer blandt mange både børn og voksne i dag.

Mathilde Falch satte sit personlige punktum på arrangementet med et musikalsk indslag og egne sangtekster, der understregede, at hun har gennemlevet sine udfordringer og i dag er en ægte tabubryder.

frivilligcentrets Facebook-side kan du se en kort video med klip fra arrangementet.

I galleriet herunder kan du se billeder fra arrangementet. Klik på billederne, for at se dem i en større udgave.

Hanne Lil lilleOle CCF lillePublikum lilleHanne lilleLis lilleFcH frivillige lilleMathilde Falch lilleForeninger lilleFalch Dorset lilleArrangrerne lille

Bag arrangementet stod repræsentanter fra Danske Handicaporganisationer Hillerød afd. (DH), ADHD Foreningen Nordsjælland, Danske Seniorer, Bisiddergruppen Nordsjælland, Colitis-Crohn Foreningen Nordsjælland, Hjerteforeningen Hillerød, SIND Hillerød/Allerød, UngTilUng, Alzheimerforeningen Hillerød Lokalforening, DFUNK, Hillerød Kommune og Frivilligcenter Hillerød. Desuden blev arrangementet støttet økonomisk af Sundheds- og Socialudvalget i Hillerød Kommune.

Onsdag d. 26. april var der informationsmøde om tabubrydningsarrangementet. Du kan se slides fra informationsmødet her.

Hillerød Står Sammen

Under overskriften 'Hillerød Står Sammen' blev der den 11. juni dannet en menneskekæde rundt om Hillerød Slotssø som symbol på sammenholdet og fællesskabet i Hillerød. Begivenheden blev fotograferet via drone.

Afslutningen på arrangementet blev i øvrigt markeret ved at Frederiksborg Slots klokkespil spillede en melodi, hvorefter der blev sendt brevduer til vejrs.

Hvis man kunne samle 10 eller flere personer, så kunne man tilmelde sig begivenheden på forhånd og samtidigt sikre sig at få gruppens navn i avisen sammen med de billeder, der blev taget af begivenheden.

Hillerød Står Sammen er arrangeret af ADHD-foreningen Nordsjælland, HSI (Hillerød Samvirkende Idrætsforeninger) og BUS-Hillerød (spejdere og FDF).