imagefp5Kontakt os:

Log på

Login to your account

Username *
Password *
Remember Me

Tour de Bornholm med tandemklubben

1 lapningTandemklubben Nordsjællands deltog i Handicap Tour De Bornholm 2016 fra 1. til 5. september med i alt 8 personer. Adskillige deltagere har en alder over 70 år, nogle er i kemobehandling for kræft og en har diabetes. 3 af de 4 tandemer med 6 personer fuldførte hele løbet på 100 km.

Tour de Bornholm er et cykelløb for alle typer handicappede, og man konkurrerer kun med sig selv. Derfor er de i alt 100 km delt op i 8 depoter/mål, og fra hvert af disse kan man tage løbsbussen tilbage til mål. Cyklerne bliver samlet om aftenen og kørt til Nexøhallen.

Turen startede med S-toget fra Hillerød torsdag aften kl. 20.52 til Hundige, og så fik vi en ekstra natcykeltur på godt 20 km fra Hundige til Køge, da sporarbejde betød at, der blev indsast togbusser, som ikke medtog cykler.
Turen på Bornholm startede tidligt, og efter en kort cykeltur i Rønne, stod menuen på en herlig morgenkomplet hos Konditorbageren.

Efter morgenmåltiden gik turen mod Nexø, hvor vi skulle bo i 3 campinghytter, men pga en punktering blev første pause før Åkirkeby, inden vi fortsatte mod Nexø, hvor vi på røgeriet og fik herlige fiske- eller ikke fiskeretter i et dejligt solskinsvejr.

Lørdag kl. 10 blev løbet sat i gang. Der var samlet kørsel med alle ca. 160 deltagere, anført af 7 store motorcykler, som holdt deltagerne samlet, indtil vi nåede Snogebæk, hvor der så blev givet fri for alle kræfterne hos løbsdeltagerne.

Fra Sandodden, som ligger efter Bornholms sydligste punkt Dueodde cyklede vi forbi Balka Strand ved sydøstspidsen af Bornholm, 15 km i nogen modvind fra Nexø, og den blev nu til rigtig modvind. Fra Sose kørte vi ud for kyststrækningen i Sose Bugt mellem Sose Odde og Lilleåens udløb, hvor der er en ret stejl klint. Vi havde cyklet 29 km. og havde nu kraftig modvind. Vi kom forbi Rønne Lufthavn med de store åbne vidder ud mod havet, og havde stadig rigtig kraftig modvind, da vi nåede Rønne, og havde nu cyklet i alt 38 km.

Ved Hvide hus ved Hasle havde vi havde stadig en del modvind, men vi havde nået halvvejs rundt, nemlig 50 km. Ved Slotslyngen, som er et storslået og afvekslende landskab, der breder sig fra Mølledalen under Hammershus Borgruin sydover mod Vang er vi nu 62 km. fra start. Vest for Gudhjem kom de virkelige bakker, og der lød forskellige udbrud fra vore piloter såsom: så kan du godt finde de helt små gear, eller en anden pilot på en 7-gears tandem sagde til sin bagsmækker midt på en bakke: Træder du baglæns? Og så stod de af og gik op ad den stejle bakke. Her havde vi cyklet over 76 km. Ved Svaneke var der cyklet 92 km. og vi kom til det endelige mål: Nexøhuset, hvor vi nåede 100 km og slutningen på selve løbet.

Afslutningen på denne 25 års og sidste Handicap Tour De Bornholm blev en kæmpefest for alle 350 ryttere, vandbærere og hjælpere. Som ekstra præmie til alle var der på dette 25-års jubilæum sat ismaskiner op uden for hallen, og nu var der så gratis softice til alle. Efter dagen med den lange cykeltur og den store fest gik vi glade og trætte til hytterne, hvor vi fik en velfortjent nattesøvn.

Søndagen gik turen uden uheld tilbage til Rønne. Om bord på færgen mod Køge købte vi aftensmaden, som vi havde god tid til at nyde, inden vi var i land kl. 22.30. Pga sporarbejde var vi nødt til at cykle tilbage til Hundige, hvorfra absolut sidste afgang mod Hillerød var kl. 0.48, men vi var heldige. Færgen var i havn 10 min. før tid, og de godt 20 km. cykeltur midt om natten gik fint uden uheld. Vi nåede endda det næstsidste tog og var på Hillerød Station omkring kl. 01.00 natten mellem søndag og mandag.

Så en herlig tur på ca. 225 km. med stor økonomisk støtte fra Team Rotary Hillerød.

 

Ovenstående er en bearbejdet udgave af Henry Petersens rapportering til Team Rotary Hillerød på vegne af Tandemklubben Nordsjælland. Foto: Jens Michael Hansen