imagefp5Kontakt os:

Log på

Login to your account

Username *
Password *
Remember Me

Modige tabubrydere til byfesten

DFUNKTre blomstrede lænestole var med til at skabe god stemning i det telt, der lørdag middag under Hillerød Slotssø Byfest dannede ramme om en række vigtige samtaler om tabuer og hvordan de brydes. 

Lokale foreninger havde i samarbejde med Hillerød Kommune og Frivilligcenter Hillerød inviteret Sebastian Dorset til at hjælpe med at bryde tabuer gennem personlige historier fortalt af de modige deltagere - og af Sebastian Dorset selv. Udover at tilføre dialogen små solstråler i form af sjove vinkler, kunne han også nikke genkendende til at sygdom og krise kan være svært at håndtere – også for ens omgivelser.

Skal tabuer brydes kræver det, udover mod, at man sætter ord på, hvordan man har det med depression, sygdom, døden, demens, spiseforstyrrelse eller hvilken udfordring, man nu står i. Eller står overfor. For tabuer brydes både af den, som er udsat eller har det svært, og af dem, som står nærmest: Pårørende, venner, naboer eller kolleger. Derfor blev der delt historier om livets store udfordringer og hvordan, de er blevet håndteret, for at give inspiration til andre, der har det svært, eller til dem der overvejer, hvordan de bedst kan hjælpe et menneske, der måske ikke har indset egne problemer.

At fokusere på alt det, vi er fælles om i livet, fremfor på det, som adskiller os, var et konkret og relevant bud på at bryde med ensomhed – et af de helt store tabuer blandt mange både børn og voksne i dag.

Mathilde Falch satte sit personlige punktum på arrangementet med et musikalsk indslag og egne sangtekster, der understregede, at hun har gennemlevet sine udfordringer og i dag er en ægte tabubryder.

frivilligcentrets Facebook-side kan du se en kort video med klip fra arrangementet.

I galleriet herunder kan du se billeder fra arrangementet. Klik på billederne, for at se dem i en større udgave.

Hanne Lil lilleOle CCF lillePublikum lilleHanne lilleLis lilleFcH frivillige lilleMathilde Falch lilleForeninger lilleFalch Dorset lilleArrangrerne lille

Bag arrangementet stod repræsentanter fra Danske Handicaporganisationer Hillerød afd. (DH), ADHD Foreningen Nordsjælland, Danske Seniorer, Bisiddergruppen Nordsjælland, Colitis-Crohn Foreningen Nordsjælland, Hjerteforeningen Hillerød, SIND Hillerød/Allerød, UngTilUng, Alzheimerforeningen Hillerød Lokalforening, DFUNK, Hillerød Kommune og Frivilligcenter Hillerød. Desuden blev arrangementet støttet økonomisk af Sundheds- og Socialudvalget i Hillerød Kommune.