Politikere og borgere mødtes om handicaptema

dialogmøde oktoberTorsdag d. 25. oktober 2018 holdt Danske Handicaporganisationer (DH) Hillerød dialogmøde med polikere fra Hillerød Byråd og borgere. 


”Jeg har aldrig hørt om nogen, der ansøgte kommunen om en blindestok uden at have brug for den”. Sådan sagde Torben Kjær fra regionsrådet i en kommentar til debatten om kommunens sagsbehandling til ”Dialogmøde med handicaptema” i  Kedelhuset i oktober.

45 borgere og 7 politikere deltog i mødet om temaerne inklusion, beskæftigelse, tilgængelighed, bolig og sundhed.

Formand for Danske Handicaporganisationer Hillerød, Mogens Kragh Hansen, bød velkommen og forklarede aftenens koncept: I løbet af 5 runder skulle politikerne nå rundt til alle bordene, hvor borgerne havde mulighed for at stille spørgsmål ud fra det tema, som stod på bordet.

Stemningen var god, men der var også plads til at dele frustrationer. Et af de mest debatterede temaer var sagsbehandling: lange forløb og skiftende sagsbehandlere skaber stor frustration, især hos forældre til børn med særlige behov. Konsekvensen er, at mange ikke får den rette hjælp i tide.

Flere borgere fortalte om urimeligt lange ventetider på hjælpemidler, fx kan godkendelse og fornyelse af en blindestok tage 6-9 måneder. De føler det nedværdigende at deres handicap bliver betvivlet, og det er frustrerende at mangle hjælpemidler i hverdagen.

Lokalpolitiske emner som lydfyr og manglende handicap P-pladser fyldte også en del. På inklusionsområdet blev der foreslået en to-lærer-ordning.

Efter halvanden times dialog lavede hver politiker en opsummering af aftenens samtaler. Nogle gik lettere nedslåede hjem med en følelse af, at ikke meget har ændret sig siden sidste års valgmøde, mens andre gik hjem med håb og fornyet kampgejst.

”Jeg synes som formand for de 34 mulige foreninger i det lokale handicaparbejde, at alle temaer er vigtige. Jeg synes, at politikerne skal tage indtrykkene med hjem og bruge det i deres videre arbejde. Det ville være rart, hvis de videregav det til deres kolleger, specielt de deltagende politikere, der ikke selv sidder i byrådet.” siger Mogens Kragh Hansen, formand for DH Hillerød

Mogens påpeeger desuden at "dialogmøder som dette er vigtige for at få en fælles forståelse. Der findes ikke mange andre lokale dialogfora, hvor handicappede, pårørende og politikere kan tale sammen".

Mødet var arrangeret af Danske Handicaporganisationer Hillerød i samarbejde med Frivilligcenter Hillerød. Arrangementet var støttet økonomiak af Team Rotary Hillerød puljen

Alle partier i byrådet var indbudt til mødet. Til stede var repræsentantert for Socialdemokratiet, SF, Enhedslisten, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti.

FrivilligBørsen 2018
Foreningsvejviser
Trivselsgrupper
Kom med
Kalender
Find Et Frivilligjob Job