Seniorer uden grænser

I vores portrætrække er det denne gang Seniorer uden Grænser, der fortæller om deres arbejde.

Seniorer uden graenserHvem er Seniorer uden Grænser som forening?
Seniorer uden Grænser (forkortet SuG) er en forening af seniorer som via projekter og lokale aktiviteter arbejder for at stoppe sult og fattigdom i verden.

Fokus i indsatsen er hjælp til selvhjælp og bæredygtighed på alle niveauer – politisk, økonomisk og socialt indenfor uddannelse, sundhed, miljø og produktion.

Seniorer uden graenser1SuG er en NGO (Non-Governmental Organisation), der bygger på civilsamfundets fundament både i Nord og i Syd. SuG arbejder for at opbygge fællesskaber mellem borgere omkring fælles interesser, normer og værdier.

Foreningen, der blev grundlagt i 2004, er opdelt i 4 geografiske enheder: Syd (Fyn og Sønderjylland), Midt (Jylland) Nord(Jylland) og Øst dvs. Sjælland.
I Afdeling Øst er vi p.t. 70 medlemmer, i hele foreningen 210. Foreningen har p.t. 25 aktive projekter, heraf 4 i Afdeling Øst og et på vej.

Hvilke aktiviteter har I?
Vi fokuser primært på mindre projekter i udviklingslandene. Men der afholdes også temamøder med en oplægsholder om emner relateret til udviklingslandene. Temamøder afholdes normalt i Cafe Globen I København. De er åbne for alle.

Projekterne formuleres og implementeres i tæt i samarbejde med en lokal samarbejdspartner i det pågældende udviklingsland. Mens den projektgruppe, der har opstillet projektet og søgt om penge, foretager monitoreringsbesøg, typisk en gang om året. Vi har aktive projekter Uganda, Kenya, Tanzania, Senegal, Ghana, Guinea, Gambia, Zimbabwe, Malawi, Indien og Nepal.

Seniorer uden graenser2Hvordan fordeler eller organiserer I det frivillige arbejde i foreningen?
Vores medlemmer kan inddeles 4 hovedgrupper, som alle er velkomne:

- Støttemedlemmer, som får tilsendt nyheder og ikke ønsker at være aktive.
- Organisationsaktive medlemmer, der deltager i medlemsmøder, bidrager med praktiske og organisatoriske aktiviteter og opgaver for foreningen her i Danmark.
- Projektdeltagere, der løser opgaver i en projektgruppe i Danmark.
- Projektmagere, der arbejder med projekter i Danmark og har kontakt med og rejser ud til samarbejdspartnerne i Afrika og Asien.

Hvordan får I nye medlemmer – og hvad gør I for at holde på dem I har?
Vi forsøger at få flere medlemmer bl.a. i forbindelse med vores Temamøder, dvs. foredrag om udviklingslande. Disse foredrag er åbne for alle, og bliver annonceret bl.a. i Globalnyt.dk og Cafe Globens program. Når der er frivilligdag eller andre aktiviteter i Frivilligcenter Hillerød deltager vi også. Det har dog ikke båret ret meget frugt. De fleste medlemmer kontakter selv foreningen ved at google ”senior”.

Hvordan får I nye frivillige? Mangler I aktuelt frivillige – og til hvad?Seniorer uden graenser3
Vi er ikke en organisation der driver en bestemt aktivitet som fx. en genbrugsbutik eller et besøgsprogram. Så vi søger ikke efter frivillige hænder til særlige vagter mv.

Samarbejder I med andre foreninger om aktiviteter, projekter, fundraising eller andet?
Den primære kilde til finansiering af vores projekter er en forlænget arm af Danida, der hedder CISU (støtte til civilsamfundets udvikling). Men vi har også modtaget finansiel støtte til projekter af private fonde.

Hvilke overvejelser gør I jer om mangfoldig deltagelse? Hvordan skaber I rum til at alle uanset køn, alder, etnicitet eller handicap kan være med?
Det er et princip i SuG at alle projektgrupper er åbne for nye medlemmer.

Hvis du har lyst til at høre mere så kontakt formanden for Afd. Øst, Lars Mønsted, der gerne byder på en kop kaffe og en snak. Det foregår i Hillerød. Tlf. 40 11 65 51. E-mail: lmoensted@gmail.com. Du kan også finde mere information om Seniorer uden Grænser på hjemmesiden: www.Seniorerudengraenser.dk.

Hjælp lokalt
Foreningsvejviser
Trivselsgrupper
Kom med
Kalender
Youtube