Gå med os på March mod Ensomhed 2024
Hvert år går Patrick Cakirli March mod Ensomhed gennem Danmark for at sætte fokus på ensomhed som en af vores samfunds store udfordringer. Når marchen i år kommer til Hillerød, støtter frivilligcentret op og går med - og vi vil rigtig gerne have flere med på turen.
Vi opfordrer derfor alle lokale foreninger og fællesskaber, enkeltpersoner, familier og venner til at gå med, støtte op om det gode formål og lave en flot velkomst til vores kommune.
Vi tager imod Patrick, når han krydser kommunegrænsen til Hillerød ved Tibberuphus på Kagerupvej fredag d. 9. august kl. ca. 13.30. Her bliver der en lille pause, inden vi går videre på turen til Slotsarkaderne i Hillerød (8,5 km).
Man behøver ikke gå hele strækningen - man kan springe til og fra, hvor man ønsker.
Fællesspisning d. 9. august kl. 18 (kræver særskilt tilmelding)
Slotsarkaderne er vært for en hyggelig fællesspisning i gården mellem Slotsarkaderne og Støberihallen kl. 18.00. Det koster 75 kr. at deltage i fællesspisningen, og alle indtægter går ubeskåret til Ensomhed Danmarks landsindsamling, som støtter foreningen TUBA.
Læs mere og tilmeld dig fællesspisningen på Slotsarkadernes hjemmeside.
Fredag 9. august: Halsnæs Rådhus til Slotsarkaderne i Hillerød - se ruten
Turen starter kl. 8.00 ved Halsnæs Rådhus og går via Helsinge til Slotsarkaderne i Hillerød.
Ca. tid | Sted | Afstand |
13.30 |
Tibberuphus Her bliver der en lille pause med kaffe/kage |
8,5 km til Slotsarkaderne 4,1 km til Gadevang Kirke |
14.45 |
Gadevang Kirke Mulighed for at tage bus 303 hertil/-fra - busstop: Rankeskovvej (Gadevangsvej) |
4,4 km til Slotsarkaderne 2,2 km til Hillerød Stadion |
15.15 |
Hillerød Stadion Mulighed for at tage bus 303 hertil/-fra - busstop: Stadion (Selskovvej) |
2,2 km til Slotsarkaderne |
16.00 |
Ankomst til Slotsarkaderne Fællesspisning i gården ml. Slotsarkaderne og Støberihallen kl. XX |
|
OBS! Tidsangivelserne er omtrentlige. Man kan via March mod Ensomheds Facebook-side følge vandringen live og se, hvor langt de er på ruten. |
Lørdag 10. august: Slotsarkaderne i Hillerød til Helsingør Rådhus - se ruten
kl. 8.00 fortsætter marchen fra Slotsarkaderne til Helsingør Rådhus, og der håber vi også, at mange vil gå med.
March mod Ensomhed samler ind til Ensomhed Danmarks landsindsamling, der hvert år støtter en særligt udvalgt organisation, som forebygger og afhjælper ensomhed. I år er valgt faldet på foreningen TUBA, som tilbyder gratis terapi og rådgivning til unge (14-35 år) fra hjem med alkohol- eller stofmisbrug.
- Bankoverførsel: 1686 3232619987
- MobilePay: 425 000