Sådan kommer du i gang
Som frivillig peer-støtte tilbydes du en introduktionsworkshop om frivillighed og peer-støtte, hvorefter du inviteres til en snak om din rolle og gensidige forventninger. Der aftales løbende sparringsmøder, så du føler dig klædt på som frivillig peer-støtte.
Som frivillig i projektet får du desuden mulighed for at udvikle dine faglige og personlige kompetencer og styrker. Du er selv med til at bestemme hvornår, hvor længe og hvordan du engagerer dig, da det aftales individuelt og i forhold til de øvrige deltagere i projektet. Dit engagement som frivillig peer-støtte eller peer-støtte deltager vil afhænge af de aftaler og aktiviteter, som du og teamet indgår i.