Trivselsgrupper for børn og unge

trivselsgrupper boern lodretI Frivilligcenter Hillerød tilbyder vi trivselsgrupper for børn og unge.

Du kan læse mere i folderen: Trivselsgrupper for børn og unge.

Vi tilbyder grupper for børn og unge med temaerne:

Forældre og unge kan henvende sig og høre nærmere om grupperne hos Eva Christensen, selvhjaelp@frivilligcenter-hillerod.dk.

Formål med trivselsgrupper

Formålet med trivselsgrupperne er at give børn og unge mulighed for at sætte ord på deres situation i fællesskab med andre. De hjælper hinanden med at afklare dilemmaer, oplever, at de ikke er ”alene i verden” og får hjælp til at sondre mellem, hvad de skal acceptere, og hvad de kan lave om på. De ser nye muligheder, når de deler erfaringer med at tackle svære situationer med andre i samme situation.

Børnene og de unge tilbydes trygge rammer under ledelse af voksne, der har kendskab til og erfaring med at arbejde med børn og unge i grupper. De voksnes opgave er at hjælpe børnene og de unge til at dele deres oplevelser og erfaringer med hinanden.

Grupperne mødes 8 gange, 2 timer hver 14.dag i Frivilligcenter Hillerød.

Vi opretter løbende grupper, når der er børn/unge til at danne en gruppe – og forældre kan altid henvende sig og høre nærmere og skrive deres børn på venteliste.

Hjælp til selvhjælp

I Frivilligcenter Hillerød arbejdes der efter princippet om selvhjælp, der først og fremmest handler om at skabe indsigt og trivsel ved egen hjælp og derved finde frem til de iboende ressourcer hos barnet/den unge og familien. Der er ikke tale om behandling eller terapi, men om hjælp til selvhjælp, hvor man spejler og udvikler sig i dialog med andre i samme situation.

Du kan læse mere i folderen Trivselsgrupper for børn og unge.

Selvhjælp har fået lavet en præsentationsfilm om trivselsgrupper, hvor man møder børn og forældre, der fortæller om at deltage i en trivselsgruppe for børn i skilsmissefamilier.  I begyndelsen af marts var børn, forældre, gruppeledere inviteret til premiere på filmen i frivilligcentret med popcorn og drikke. Filmen er produceret i samarbejde med Sofus Chammon og hans firma Truckerproductions.

Læs mere om trivselsgrupper

Hjælp lokalt
Foreningsvejviser
Trivselsgrupper
Kom med
Kalender
Youtube