1.000 nye fællesskaber

workshops oversigt 2021Frivilligcenter Hillerød inviterer til 10 vidt forskellige og inspirerende efterårsworkshops med professionelle kunsthåndværkere som undervisere i uge 40-50 i 2021.

Deltagelse i en workshop er gratis. Den varer fra fire til seks timer og er inkl. en lækker frokost. Det er vores håb, at du ud over at få en vanvittig hyggelig dag måske også bliver inspireret til at tage en ny hobby op, vække en gammel interesse eller får lyst til at deltage i nogle af de kreative fællesskaber, vi har i støbeskeen i frivilligcentret. 

Programmet byder på:

Smykkeworkshop for voksne og unge, hvor man kan producere egne flotte øreringe, armbånd og halskæder og eventuels reparere gamle smykker.

Syltning & Sanselighed hvor vi sylter i fællesskab og bruger simple opskrifter - både gamle og nye - som vi  nemt kan lave derhjemme og bruge som tilbehør til alle måltider.

Insektbroderier henvender sig til både begyndere og øvede, der blot skal have lyst til at fordybe sig i frihåndsbroderi og til at få nye redskaber til din værktøjskasse.

Hey go crazy – Skab mobilfotos på en ny måde, der give dig øje for at tage dine egne unikke billeder, udforske redigering, få en masse inspiration og have det supersjovt undervejs på din egen medbragte mobiltelefon.

Crepeblomst-kursus begynder er et intro kursus til hvordan du kommer igang med kunsten at lave crepeblomster.

Upcyclet og klimavenligt julepynt giver bud pår sjovt og anderledes julepynt af kasseret legetøj, spillekort, wc-ruller og mange andre genbrugsting.

Croquistegning med kvindelig model giver en introduktion til at iagttage og tegne hurtigere og mere levende uanset, hvad man tegner.

Snit dig en fugl  kommer med bud på, hvordan man snitter enkle fugle ud fra udsavede klodser af tørt lindetræ.

Skægge mini-potteskjulere, vaser og skulpturer i selvhærdende ler arbejder med formgivning af selvhærdende ler.

Ecoprint intro Workshop er en enkel og fascinerende teknik til print med planter med naturens egne materialer til at lave smukke tryk.

Se hele programmet HER.

De kreative workshops er finansieret af midler fra Kulturstyrelsens pulje ”1.000 nye fællesskaber”, tilbuddet henvender sig til unge, voksne og ældre (over 21 år). Formålet er at skabe foreningsdrevne arrangementer og oplevelser i oplevelsesindustrien til gavn for borgere, lokale tilbud og virksomheder. Formålet er samtidig at få engageret målgruppen i aktiviteter, de ellers ikke har adgang til.

Tilmelding foregår ved at skrive en e-mail til epost@frivilligcenter-hillerod.dk.
I mailen skal du skrive hvilken workshop, du gerne vil deltage i samt en enkelt linje om, hvordan du ser dig selv som en del af målgruppen. Hvis du interesseret i at deltage i mere end én workshop, må du gerne tilmelde dig flere workshops. Så kommer du på venteliste og får buddet, hvis der er plads. Vi prioriterer at tilbyde pladser på de 10 workshops til så mange som muligt. Der er 10-12 pladser på hver workshop.

Hjælp lokalt
Foreningsvejviser
Trivselsgrupper
Kom med
Kalender
Youtube