Møder og aktiviteter i en Corona-tid

Onlinemoeder udendoersmoederIndtil vi igen må bruge frivilligcentrets lokaler, tilbyder vi hjælp til at holde onlinemøder og møder og fysiske aktiviteter på plænen foran frivilligcentret.

Onlinemøder

Vi kan hjælpe jer med at komme i gang med at afholde møder online, så I har mulighed for at holde forenings- eller frivilligmøder og i det hele taget holde kontakten i jeres forening, gruppe og fællesskab.

Vi tilbyder sparring og hjælp til at vælge og evt. installere løsninger til afholdelse af onlinemøder (Zoom, Skype el. lign.) og til facilitering og styring af onlinemøder. Vi tilbyder også at hjælpe ved at oprette og indkalde til et onlinemøde i Teams for dig, der er mødearrangør. Vi hjælper også med at guide dig og de øvrige deltere til, hvordan man kommer på og bliver klar til mødet, herunder får lyd og billede på og lærer de basale funktioner.

Skriv til epost@frivilligcenter-hillerod.dk, hvis I vil have hjælp til at holde onlinemøder.

Guide til gode onlinemøder
Onlinemøder er ikke helt som almindelige møder, bl.a. fordi man ikke kan aflæse kropssprog og andre signaler. I denne guide får du gode råd til, hvordan I får mest ud af jeres onlinemøder - klik her.

Udendørs møder og sociale eller fysiske aktiviteter

Frivilligcentret hjælper med havemøbler, sprit og sparring til at afholde udendørs foreningsmøder, sociale og fysiske aktiviteter på plænen foran frivilligcentret. I kan låne op til 10 stole og 2 borde til afholdelse af møder og andre aktiviteter på plænen foran frivilligcentret.

I reserverer møblerne ved at skrive til epost@frivilligcenter-hillerod.dk senest dagen før jeres møde eller aktivitet. Husk at skrive kontaktoplysninger (både mail og telefonnummer) samt dato og tidspunkt for mødet/aktiviteten.

Da der skal være nogen til stede i frivilligcentret til udlevere og tage imod stole og borde, kan vi kun tilbyde lån af stole og borde til møder og aktiviteter inden for frivilligcentrets normale åbningstid (man-tor kl. 10-16) – eller efter særlig aftale.

Retningslinjer
Vi opfordrer til, at retningslinjerne sendes til alle deltagere forud for afholdelsen af mødet eller aktiviteten. Du kan downloade retningslinjerne her.

For at passe på hinanden og undgå smitte, bedes I overholde følgende retningslinjer, når I holder møder og fysiske aktiviteter udendørs:

  • I må maks. være 10 deltagere
  • I må ikke benytte frivilligcentrets lokaler, køkkenfaciliteter og toiletter (der er offentlige toiletter i Slotsarkaderne og på Hillerød Bibliotek)
  • Alle deltagerne skal medbringe egne drikkevarer og evt. anden forplejning.

Hvis I låner borde og stole gælder desuden følgende retningslinjer:

  • Alle stole skal placeres med min. 1 meters afstand
  • Alle stole og borde skal rengøres med sprit før og efter brug (sprit udleveres af frivilligcentret)
  • Én person henter borde og stole – og stiller dem tilbage igen

Særlige retningslinjer for fysisk aktivitet:

  • Deltagerne skal holde min. 1 meters afstand
  • Eventuelle redskaber skal rengøres med sprit før og efter brug (sprit udleveres af frivilligcentret)
  • Én person henter og lægger redskaberne på plads igen, hvis I skal bruger redskaber, der opbevares i frivilligcentret
  • Deltagerne må ikke dele eventuelle redskaber

Alle skal desuden følge sundhedsmyndighedernes retningslinjer og regler, herunder at man ikke møder op, hvis man udviser symptomer på sygdom, at man hoster/nyser i ærmet, og at man har god håndhygiejne og benytter håndsprit.

Hjælp lokalt
Foreningsvejviser
Trivselsgrupper
Kom med
Kalender
Youtube