FrivilligBørsen 2018

Logo i rammeVi inviterer til FrivilligBørs med efterfølgende torsdagsbar og uddeling af dette års FrivilligSocialpris torsdag d. 27. september kl. 16:00-19:00 i Truckhallen.

Læs mere om FrivilligBørsen længere nede på denne side.

Klik her for at tilmelde dig/jer online

Tilmeld dig ved at klikke på linket herover. Du vil ved tilmeldingen blive bedt om at anføre, hvad du/I kan tilbyde andre - og hvad du/I ønsker jer fra andre.

Alternativt kan du skrive til epost@frivilligcenter-hillerod.dk eller ringe på 48 24 19 07.

Inspirationsworkshop torsdag d. 6. september kl. 17-19

Mangler du inspiration eller hjælp til at komme på og formulere ønsker og tilbud til FrivilligBørsen? Eller måske ideer til, hvordan man bedst kan være synlig og skille sig ud fra mængden til FrivilligBørsen?

Så Se her: Torsdag d. 6. september kl. 17-19 inviterer vi alle, der har tilmeldt sig FrivilligBørs 2018 til inspirationsworkshop. Her vil du kunne få hjælp og inspiration, så du bliver klædt ordentligt på til FrivilligBørsen.

Du tilmelder dig workshoppen ved at sende en e-mail til epost@frivilligcenter-hillerod.dk - husk at skrive dit navn og hvorfra, du kommer - senest mandag d. 3. september.

Hvad er en FrivilligBørs?

En FrivilligBørs er et sjovt og anderledes netværkskoncept mellem foreninger og frivillige grupper, kommunale institutioner, lokale virksomheder, uddannelser og borgere hvor deltagerne bytter varer i form af viden, aktiviteter og ressourcer.

Hvad kan I tilbyde? Og hvad ønsker I jer? Og hvad mangler I for at komme videre med en aktivitet eller idé? Hvad har I, som andre også kan have glæde af?

I kan tilbyde og ønske noget inden for følgende temaer:

  • Lokaler og materialer
  • Praktisk hjælp og frivillige
  • Rådgivning, markedsføring og erfaringsudveksling
  • Kultur, oplevelser, aktiviteter og arrangementer
  • Foredrag, kurser og undervisning

Fx kan man hjælpe hinanden med praktiske eller administrative opgaver. Man kan give/få oplevelser eller foredrag. Man kan samarbejde om nye projekter eller større arrangementer. Man kan give/få overskydende materialer eller låne hinandens lokaler. Man kan give hinanden synlighed. Eller man kan deles om ressourcer og kompetencer fx indenfor rådgivning.

Man kan ikke give/få penge - alle tilbud og ønsker skal være gratis. Man kan heller ikke forvente at komme hjem med nye frivillige.

Hvordan foregår en FrivilligBørs?

Deltagernes tilbud og ønsker samles i et temaopdelt børskatalog, der udsendes inden FrivilligBørsen. På FrivilligBørsen bliver katalogets temaer til en række temaborde. Deltagerne bevæger sig frit rundt mellem bordene for at mødes med andre deltagere og lave aftaler.
Aftalerne tager udgangspunkt i børskataloget. Hvert temabord har en mægler tilknyttet, der kan hjælper med at parterne finder hinanden. Når to eller flere deltagere har lavet en aftale, udfyldes et aftaleskema.

Mere information

Hvis du vil vide mere om arrangementet, kan du skrive til Anette Nielsen (info@frivilligcenter-hillerod.dk) eller Tine Liisberg (tl@frivilligcenter-hillerod.dk) eller ringe til Frivilligcenter Hillerød på telefon 48 24 19 07.

Læs om Hillerøds sidste FrivilligBørs i 2015 her.

Hvem står bag FrivilligBørsen 2018?

Frivilligcenter Hillerød arrangerer FrivilligBørsen 2018 i samarbejde med C4, det lokale erhvervsliv, DGI, HSI, Hillerød Kommune, Klaverfabrikken og Professionshøjskolen UCC i Hillerød. 

Logoer frivilligbors

FrivilligBørsen er støttet af Tuborgfondet og Konica Minolta.

FrivilligBørsen 2018
Foreningsvejviser
Trivselsgrupper
Kom med
Kalender
Find Et Frivilligjob Job