Demensvenligt Nordsjælland

Baggrund
Der er i samfundet i dag en meget begrænset viden om demens  - en manglende viden, der kan føre til stigmatisering, tabuisering, isolation, ensomhed og utryghed for mennesker med demens og deres pårørende, f.eks. ægtefælle, børn og børnebørn. Endvidere kan samme manglende viden og manglende handlekompetencer hos medborgere, myndighedspersoner og servicepersonale give udfordringer i mødet med mennesker med demens i hverdagssituationer og kritiske situationer.

Formål:
Projektet skal gennem bredt forankrede oplysningskampagner, målrettede oplysningsaktiviteter og inkluderende fællesskaber –  på tværs af kommuner – skabe viden, handlekompetencer og relationer, der understøtter et demensvenligt samfund.

Hvem deltager i projektet?
Følgende kommuner sagt ja til at deltage i projektet: Hillerød, Allerød, Fredensborg, Frederikssund, Gribskov, Halsnæs, Helsingør og Hørsholm.

Derudover deltager også følgende fem frivilligcentre: Hillerød, Gribskov, Halsnæs, Helsingør og Hørsholm.

Hvilken rolle spiller Frivilligcenter Hillerød i projektet?
Frivilligcenter Hillerød har til opgave sammen med projektets fire øvrige frivilligcentre at videreudvikle og udbrede i alt ca. 10 aktiviteter målrettet mennesker med demens og deres pårørende i samarbejde med Hillerøds foreninger.

Hvor lang tid løber projektperioden?
Projekt løber fra 1.januar til 31. december 2019.

Vil I være med?
Kunne jeres forening tænke jer at inkludere mennesker med demens og deres pårørende? Det er ikke afgørende, om I er en frivillig social forening, en idrætsforening, en kulturforening eller noget fjerde. Det vigtigste er, at I lyst til at tage imod et menneske med demens og evt. deres pårørende.

Kontakt frivilligcentrets foreningskonsulent og projektkoordinator Anders Jacobsen, hvis I ønsker en uforpligtende snak om mulighederne for at inkludere mennesker med demens og pårørende. Anders kan kontaktes på mail eller telefon 4824 1907.

FrivilligBørsen 2018
Foreningsvejviser
Trivselsgrupper
Kom med
Kalender
Find Et Frivilligjob Job