Hvem skal have FrivilligSocialprisen?

 

For 7. år i træk skal det frivillige sociale arbejde hyldes med en pris. Du kan være med til at bestemme, hvem der skal have den

Søren LercheFrivilligSocialprisen (tidligere Frivilligprisen) uddeles på Frivillig Fredag, som i år helt utraditionelt holdes på en torsdag, nemlig den 27. september.

Formålet med prisen er at påskønne, vise anerkendelse af og skabe opmærksomhed om det frivillige sociale engagement i kommunen.

Det kan både være enkeltpersoner eller foreninger, der modtager prisen, som består af en gave og et kontant beløb.

Retningslinjerne for tildeling af FrivilligSocialprisen kan du læse på Hillerød Kommunes hjemmeside på www.hillerod.dk/frivilligprisen. Her finder du også det skema, der skal bruges til at indstille egnede kandidater.

Fristen for indstilling til FrivilligSocialprisen er mandag den 6. august 2018

FrivilligSocialprisen er stiftet af Kultur og Fritidsudvalget og blev uddelt første gang i 2012, hvor prisen gik til Kirsten Dalgaard for hendes store arbejde med Hillerød Motionsvenner og Styrk din krop. Siden har Bent Kaufmann fra Røde Kors, Ejner Nielsen fra Grønnegadecenteret, de frivillige i Klub Vest, Ole Hagman fra Sind og Søren Lerche fra StreetLab og Sammen er vi Hillerød  (foto) været de velfortjente vindere af prisen.

 

 

FrivilligBørsen 2018
Foreningsvejviser
Trivselsgrupper
Kom med
Kalender
Find Et Frivilligjob Job