Sekretariatet

Anette shCenterleder Anette Nielsen
Anette har været leder af Frivilligcenter Hillerød siden opstarten i 2007. Det har været en lang og fantastisk rejse, fra et one-man-show-sekretariat til et levende og professionelt sekretariat med 15-20 engagerede medarbejdere og frivillige, der løfter i flok. Hun bidrager med viden og inspiration i råd, styregrupper og arbejdsgrupper særligt lokalt men også nationalt. Hun deltager også gerne i workshops, kurser og temamøder om f.eks. netværkssamarbejde, kapacitetsopbygning af lokale sociale foreninger samt brobygning til fællesskaber ift. sårbare målgrupper. Anette er uddannet social antropolog.

Anette har tidligere arbejdet dedikeret på integrationsområdet i regi af Mellemfolkeligt Samvirke og Frivilligcenter Amager. Og med frivilligprogrammer for unge, herunder med at opdyrke samarbejdet med lokale organisationer og samarbejdspartnere i Danmark, Grønland, Balkan, Afrika og Syd Amerika også i Mellemfolkeligt Samvirke.

Kontakt Anette på mail: an@frivilligcenter-hillerod.dk

 

Joern jensen shKommunikationsmedarbejder Jørn Jensen
Jørn er frivillig kommunikationsmedarbejder i frivilligcentret. Han producerer pressemeddelelser, foldere og plakater for frivilligcentret medlemsforeninger, bestyrer hjemmeside, laver månedsprogrammer og nyhedsbreve m.m.

Jørn er uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole og har arbejdet på dagblade i Jylland, på Bornholm og Sjælland samt på brancheavis som både skrivende og redigerende. Han har beskæftiget sig med såvel trykte som elektroniske medier og har boet med sin familie i midten af Hillerød siden 1993.

Mail: jj@frivilligcenter-hillerod.dk

 

eva christensen shKoordinator for trivselsgrupper Eva Christensen
Eva koordinerer og organiserer trivselsgrupper for børn og unge i samarbejde med en gruppe frivillige trivselsgruppeledere.

Eva er uddannet psykolog og har bl.a. arbejdet i en pædagogisk psykologisk rådgivning med ansvar for test, samtaler og rådgivning af professionelle og forældre. Tidligere har hun arbejdet som lærer for børn med behov for specialundervisning. Hun brænder for at arbejde med børn og unge, men det væsentligste er at arbejde for menneskers trivsel. Eva bor i Hillerød og er en af vores psykologer, der fast rådgiver i vores anonyme og åbne familierådgivning.

Mail: ec@frivilligcenter-hillerod.dk

 

jytte behrendtz shSekretariatsfrivillig Jytte Behrendtz
Jytte ved næsten alt om, hvad der sker i Frivilligcentret, og hun er ofte den første man møder, når man kommer ind af døren. Du kan spørge hende om vej til vores lokaler, få hjælp til at printe eller kopiere og meget andet.

Som frivillig i sekretariatet står hun bl.a. for booking af lokaler og passer de juridiske og økonomiske rådgivninger om tirsdagen. Derudover er Jytte ansat som bogholder.

Jytte bor i Hillerød og har været ansat i et mindre produktionsfirma i Allerød i 40 år, hvoraf de 25 år, som administrerede direktør.

Mail: jb@frivilligcenter-hillerod.dk

 

richard haagensen shIT-ansvarlig Richard Haagensen
Richard er ansvarlig for frivilligcentrets IT, og derudover yder han IT-support til de sociale foreninger.

Richard er uddannet svagstrømsingeniør med speciale i systemkonstruktion. Han har i mere end 40 år arbejdet i det private erhvervsliv. Og blandt andet gennem sit arbejde hos IBM fik han en omfattende viden om it.

Mail: richard@frivilligcenter-hillerod.dk

 

Maja SH

Projektleder Maja Munch Nielsen
Maja er ansat som projektleder for projekt Trivsel, Unge, Fællesskaber og Foreningsliv (TUFF), som er et brobygningsprojekt, der har til formål at styrke sårbare og udsatte unges trivsel og livskvalitet gennem deltagelse og inklusion i lokale fællesskaber og foreninger i Hillerød.

Maja er uddannet sociolog og har mere end 10 års erfaring med projektarbejde fra både offentlig og privat regi. Senest har hunarbejdet med at styrke inklusion og trivslen blandt udsatte grupper i en boligsocial helhedsplan i Køge, bl.a. igennem tværsektorielle projektsamarbejder mellem kommune og civilsamfund.

Maja er optaget af at skabe et inkluderende og rummeligt samfund og har stor erfaring med frivilligt foreningsarbejde og med at koordinere frivilligdrevne indsatser på det sociale og kulturelle område.

Mail: mmn@frivilligcenter-hillerod.dk

 

thilde susanne hansen shKommunikations- og projektmedarbejder Thilde S. Hansen
Thilde arbejder dels med forskellige kommunikationsopgaver, bl..a. opdatering af frivilligcentrets Facebook- og hjemmeside, dels med projekter. Hun er tovholder på arbejdet med at vedligeholde og informere om den lokale frivilligjob-portal "Hjælp lokalt", som hun vejleder foreninger, grupper og kommunale institutioner i at bruge til at rekruttere frivillige.

Thilde er cand.mag. i International Virksomhedskommunikation fra Syddansk Universitet i Odense. Hun har tidligere været ansat som kommunikationsmedarbejder i mindre virksomheder og som som it-projektleder i kommunen.

Mail: tsh@frivilligcenter-hillerod.dk

 

Caroline Andersen SHInklusions- og projektkonsulent Caroline Andersen
Caroline arbejder med aktiviteter indenfor inklusions- og projektområdet, herunder bl.a. metodeudviklingsprojektet Safe Space, som er et samarbejde mellem frivilligcentret, Hans Knudsen Instituttet i Hillerød og lokale foreninger. Caroline er også del af samarbejdet omkring Fællesskabsformidlerne, som har til formål at bygge bro mellem udsatte borgere og foreningslivet i Hillerød.

Caroline er cand.mag. i psykologi og antropologi dels fra Roskilde Universitet, Københavns Universitet og Universitetet i Tromsø. Caroline har tidligere arbejdet 10 år i organisationsverdenen – særligt i DGI Nordsjælland og i Røde Kors.

Mail: ca@frivilligcenter-hillerod.dk 

 

pernille grandjean shSekretariatsfrivillig Pernille Grandjean
Pernille er frivillig i sekretariatet og hjælper blandt andet med at vedligeholde vores Foreningsvejviser. Derudover hjælper hun til i forbindelse med frivilligcenterets fokus på mangfoldighedsindsatsen.

Pernille er uddannet pædagog fra Hillerød Pædagogseminarium og har efterfølgende arbejdet i en børnehave i Hillerød. Hun har i en del år været frivillig i Landsforeningen for Marfan Syndrom (bindevævssygdom).

Mail: pg@frivilligcenter-hillerod.dk

 

marianne knudsen shSekretariatsfrivillig Marianne Knudsen
Marianne er frivillig i receptionsteamet og bemander ‘forposten’ hver onsdag, hvor hun også klarer indtastningsopgaver af registreringsskemaer. Hun indgår desuden i holdet til afvikling af ad hoc-arrangementer. Marianne er selv ‘medlem’ i frivilligcentret, idet hun er tovholder i selvhjælpsgruppen ‘Indre Udvikling’.

Hun har boet i Hillerød i det meste af sit liv og har arbejdet som EDB-chef – heraf en periode på halv tid - dels i Tokyo, dels i Hillerød. Marianne var med til at starte Zonta Hillerød (en uafhængig international NGO-organisation) i 1989 og arbejder på Parykcentret her i byen.

Mail: epost@frivilligcenter-hillerod.dk

 

linda wettendorf shSekretariatsfrivillig Linda Wettendorff
Linda er frivillig i receptionsteamet og bemander 'forposten' hver mandag, hvor hun svarer på spørgsmål og hjælper medlemmer og andre, der kommer i frivilligcentret, med at finde vej til lokaler og aktiviteter, med print og kopiering og med mange andre ting. Linda hjælper også til med ad hoc opgaver og ved frivilligcentrets arrangementer.

Linda bor i Allerød. Hun har arbejdet som sekretær hele sit arbejdsliv, men er nu gået på efterløn. Fra tid til anden hjælper Linda også til på et hospice i København.

Mail: epost@frivilligcenter-hillerod.dk

 

Susanne Fris shSekretariatsfrivillig Susanne Fris
Susanne er frivillig i receptionsteamet og bemander ‘forposten’ tirsdag og torsdag. Derudover indgår hun i holdet til afvikling af ad hoc-arrangementer.

Susanne har boet i Hillerød hele sit liv og har arbejdet inden for skat og kommunal borgerservice. Hun gik på pension for 3 år siden, og har søgt diverse frivillige opgaver. Ved siden af sit frivillige engagement i frivilligcentret, er Susanne bl.a. også frivillig i en genbrugsbutik og medlem af bestyrelsen i diverse sportsforeninger.

Mail: sf@frivilligcenter-hillerod.dk

 

foto paa vejProjektmedarbejder Mette Eigaard Hansen
Mette er tilknyttet arbejdet med Hillerøds Socialkompas, hvor hun hjælper foreninger med at oprette deres tilbud i portalen. Derudover er hun her tirsdage om eftermiddagen, hvor hun understøtter Advokathjælpen ved at tage imod de medborgere, der har brug for juridisk rådgivning.

Mette er også engageret som frivillig i Røde Kors Hillerød

Mail: meh@frivilligcenter-hillerod.dk

 

marynaStudentermedhjælper Maryna Pavlenko
Maryna er som studentermedhjælper primært engageret i opgaver i forbindelse med samarbejdet med civilsamfund og kommune om at modtage ukrainske flygtninge.

Mail: maryna@frivilligcenter-hillerod.dk

 

 

 

foto paa vej

 Grafiker Charlotte M. Callesen

Charlotte er frivillig grafiker, og hjælper efter aftale med forskellige grafiske opgaver, fx plakater, invitationer og film til aktiviteter og kampagner. Hun er bl.a. kvinden bag det grafiske udtryk for Fællesskabsfestival 2019 og kampagnen "Følg vejen til fællesskabet".