Frivilligcenter Hillerøds generalforsamling og medlemsmøde 2025
Torsdag d. 20. marts 2025 kl. 17.00-20.00 i Kedelhuset, Fredensvej 12B, Hillerød
Vi inviterer repræsentanter fra alle vores medlemsforeninger og -grupper til generalforsamling,
mad og medlemsmøde.
Vi lægger ud med generalforsamlingen kl. 17.00 - se dagsorden længere nede på denne side. Efter generalforsamlingen byder vi på aftensmad, som nydes i hyggeligt selskab med nye og gamle venner, inden vi går i gang med medlemsmødet.
Medlemsmødet holder vi i år som et ”FrivilligForum” med plads til dialog, erfarings- og vidensdeling på tværs. Vi sætter rammen for en god og levende samtale, hvor vi kan hente inspiration, få bedre kendskab til hinandens engagerede foreninger og fællesskaber – og måske opdage muligheder for nye samarbejder.
Bestyrelsen i Frivilligcenter Hillerød
I 2024 har bestyrelsen bestået af fem bestyrelsesmedlemmer, der er er valgt blandt frivilligcentrets medlemskreds for to år ad gangen, samt to bestyrelsesmedlemmer, som er særligt udpeget til bestyrelsen for et år ad gangen fra organisationer udenfor frivilligcentrets medlemskreds. I 2024 blev der ikke valgt nogen suppleanter. I januar 2025 trådte formand Peter Andersen ud af bestyrelsen, da han valgte at flytte til Grønland, og næstformand Jørgen Nielsen trådte til som konstitueret formand. Der er i år to bestyrelsesmedlemmer på valg.
Regnskab og indkomne forslag
Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal sendes skriftligt til centerleder Anette Nielsen, info@frivilligcenter-hillerod.dk, senest d. 6. marts 2025 (14 dage før generalforsamlingen).
Det reviderede regnskab for 2024 og evt. indkomne forslag offentliggøres på frivilligcentrets hjemmeside senest d. 12. marts 2025 (8 dage før generalforsamlingen). Det kan også rekvireres i print ved henvendelse i frivilligcentret.
Se Frivilligcenter Hillerøds årsregnskab for 2024 her.
Tilmelding
Vi vil blive glade for en tilmelding senest den 17. marts - og meget gerne før - på epost@frivilligcenter-hillerod.dk eller tlf. 2750 8037. Oplys venligst foreningens/gruppens navn, alle deltagernes navne, e-mails og telefonnumre, og om du/I deltager i fællesspisningen (samt evt. allergier og præferencer ift. vegetarisk/vegansk mad).
Husk at betale kontingent for 2025
Kun medlemmer med gyldigt medlemskab har stemmeret ved generalforsamlingen. Kontingentet pr. år for en forening/gruppe er 300/600/1000 kr. alt efter foreningens samlede budget, og bedes indbetalt online via NemTilmeld.
Vi glæder os til at se dig/jer til årets generalforsamling!
Dagsorden til ordinær generalforsamling i Frivilligcenter Hillerød
Torsdag d. 20. marts 2025 kl. 17.00 i Kedelhuset, Fredensvej 12b, 3400 Hillerød
Generalforsamlingen indkaldes jf. vedtægter for Frivilligcenter Hillerød §4, stk. 2 med følgende dagsorden:
- Valg af dirigent, referent og stemmetællere
- Fremlæggelse og godkendelse af bestyrelsens beretning
- Fremlæggelse og godkendelse af årsregnskab
- Fremlæggelse af budget til orientering, herunder fastsættelse af kontingent
- Indkomne forslag
- forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal sendes skriftligt til centerleder Anette Nielsen, info@frivilligcenter-hillerod.dk, senest 14 dage før generalforsamlingen (d. 6. marts 2025). - Valg til bestyrelsen
- herunder orientering om af bestyrelsen særligt udpegede bestyrelsesmedlemmer.
På valg er:
- Jørgen Nielsen, Hillerød Gymnastik og Idrætsforening (HGI) - genopstiller
- Peter Andersen, Danmarks Naturfredningsforening Hillerød – genopstiller ikke - Valg af suppleanter
- Valg af intern revisor
- Valg af registreret/statsautoriseret revisor
- Eventuelt