imagefp5Kontakt os:

Log på

Login to your account

Username *
Password *
Remember Me

Invitation til Frivillig Fredag 2017

FF 2017Vi inviterer til fejring af Frivillig Fredag den 29. september 2017 kl. 15-18 i Støberihallen, Nordstensvej 1 Hillerød

Se invitationen til Frivillig Fredag her.

I år har Frivillig Fredag temaet ”Vis værdien”, og lægger dermed op til, at vi viser værdien af det frivillige engagement og virke. I den anledning arrangerer vi en sprudlende festdag, hvor vi med billeder, film, tal og ord vil sætte fokus på værdien af frivilligheden.

Derudover vil borgmester Dorte Meldgaard uddele FrivilligSocialprisen 2017 til en ildsjæl eller forening, der har gjort sig særligt bemærket på det frivillige sociale område.

Inspirerende oplæg v. Lars AP
Lars AP, der er manden bag foreningen, bevægelsen og bogen "Fucking Flink", holder et inspirerende oplæg om "Hvordan 'sælger' vi frivillighed?".

Frivillighed gør afsindigt meget godt i vores samfund. Alligevel skal vi på knæ og tigge for at samle midler til at udføre vores arbejde. Hvordan ændrer vi dén situation? Hvordan fortæller vi medrivende om alt det gode arbejde, vi gør som frivillige? Og mobiliserer og skaber engagement i en sådan grad, at vores frivillige får armene over hovedet, politikere bliver mere villige til at give midler ... og omverden peger på os og siger 'det dér skal vi ha' meget mere af'?

Om Frivillig Fredag
Frivillig Fredag er en national, årlig fejring af det frivillige engagement og virke. Frivilligcenter Hillerød (og 110 medlemsforeninger) samarbejder med Hillerød Kommune om at arrangere Frivillig Fredag i Hillerød.

Tilmelding
Du tilmelder dig ved at sende en e-mail til epost@frivilligcenter-hillerod.dk med oplysning om navn(e) på alle deltagere, mail og hvorfra du/I kommer (forening/institution/virksomhed) så snart som muligt og senest den 25. september.

Der er begrænset antal pladser (max. 100 deltagere) – så meld dig allerede til nu!