Nu kan der søges støtte til frivilligt socialt arbejde

Styrk din krop 118 paragraf 18 ogf 79Nu kan der søges om støtte til frivilligt socialt arbejde via midler efter Servicelovens §18 og §79

Hvert år uddeler Hillerød Kommune midler til frivilligt socialt arbejde (§18-midler) og midler til frivillige, sociale tilbud med et aktiverende eller forebyggende sigte til voksne over 60 år (§79).

Du kan søge om økonomisk tilskud for 2019, hvis din forening, organisation eller gruppe laver arbejde eller planlægger aktiviteter, der lever op til tildelingskriterierne for en af de to puljer. Det gøres ved at udfylde et ansøgningsskema og sende det til kommunen senest d. 31. oktober 2018.

Hvis du har brug for hjælp og sparring til udformning af en ansøgning, ideudvikling eller kontakt til relevante samarbejdspartnere, kan du kontakte os i frivilligcentret, så hjælper vi gerne.

Du kan finde ansøgningskriterier, ansøgningsskema og budgetskabelon på kommunens hjemmeside.

Sidste år blev der blandt andet givet støtte til Hillerød Kvindekrisecenter, Tandemklubben Nordsjælland, Ungdommens Røde Kors, Parkinson Café, Gørløse seniormotion og Østbyens pensionistklub.

 

FrivilligBørsen 2018
Foreningsvejviser
Trivselsgrupper
Kom med
Kalender
Find Et Frivilligjob Job