Frivillige til "Juleaften for alle"

Jul for alle 2017Så nærmer julen sig med raske skridt. Derfor er det også tid at planlægge årets gratis juleaften 24. december for alle voksne, børn og familier, der vil holde en anderledes jul med andre Hillerødborgere med dejlig mad, hyggeligt fællesskab og gaver til alle børn.

 Kunne du tænke dig at være frivillig og bidrage til en god jul for alle?

Så kom til frivilligmøde om årets gratis juleaften tirsdag d. 23.oktober kl. 18-20 på Hillerød Stadion i klubhuset i cafeteriet ”Bag Målet”. DGI er værter for et let måltid samt vand, kaffe og te.

På frivilligmødet kan du høre om rammerne for årets juleaftensevent og være med til at planlægge opgaverne.

Der er brug for frivillige til at:

  • Hjælpe vores frivillige kok i køkkenet
  • Pynte i og udenfor lokalet
  • Dække borde
  • Tjenere
  • Oprydning og rengøring
  • Indkøb og afhentning af ting og sager
  • Kørsel af sårbare borgere

Årets "Juleaften for alle" arrangeres af DGI Nordsjælland i samarbejde med Frivilligcenter Hillerød, Hillerød Fodbold, Street-Lab, Hillerød kommune og en stribe andre foreninger, fonde og frivillige personer. Det er en del af initiativet Den sociokulturelle landsby, der skaber fællesskaber og kulturelle initiativer sammen.

FrivilligBørsen 2018
Foreningsvejviser
Trivselsgrupper
Kom med
Kalender
Find Et Frivilligjob Job