Engagementscafé: Om at gøre en forskel gennem samvær og aktivitet med et andet menneske

Engagementscafé for dig, der er nysgerrig på frivilligt engagement og søger viden om det at være engageret i et andet menneske som besøgs-, motions- eller aktivitetsven.

Onsdag d. 6. marts kl. 16-17.30 i Frivilligcenter Hillerød, Fredensvej 12c

Mød Eva Lefholm, koordinator for Besøgsvenner i Ældresagen Hillerød, Kirsten Dalgaard, koordinator for Hillerød Motionsvenner, samt Thilde Hansen, koordinator for Aktivitetsvenner, og få bl.a. svar på, hvad der forventes, hvad du kan få ud af det, hvordan du kommer i gang og hvem man kan gøre en forskel for i Hillerød.

Caféen er åben for alle interesserede. Det vil være dejligt med en tilmelding på epost@frivilligcenter-hillerod.dk

Engagementscafeen d. 6. marts holdes i et samarbejde mellem Ældresagen Hillerød, Hillerød Motionsvenner og Frivilligcenter Hillerød

Har I lyst til og interesse i at engagere flere i jeres fællesskab?

Som forening eller gruppe kan I være med til at planlægge og deltage i fremtidige Engagementscafeer. Tema og indhold fastlægges på baggrund af jeres ideer, behov og interesser. Læs mere her.

 

 

FrivilligBørsen 2018
Foreningsvejviser
Trivselsgrupper
Kom med
Kalender
Find Et Frivilligjob Job