Kursus for foreninger: Bliv klogere på demens

Har I oplevet at et medlem i jeres forening eller gruppe begyndte at blive forvirret eller glemsom? At medlemmet måske udeblev fra jeres arrangementer og måske en dag stoppede i foreningen?

Antallet af mennesker som får en demenssygdom stiger. Ensomhed følger ofte med demenssygdom, da sygdommens forskellige symptomer gør det sværere at holde fast i fritidsaktiviteter og sociale fællesskaber.

Demens behøver ikke at være en stopklods for et aktivt og socialt liv. I kan gøre en forskel i jeres forening eller gruppe for medlemmer med demenssygdom.

Deltag i et gratis kursus for foreninger i Hillerød med kommunens demenskonsulent, Susie Dybing d. 22. maj kl. 14-16 i Kedelhuset, Fredenvej 12B, Hillerød

Kurset varer ca. 2 timer. På kurset vil der være fokus på at I får nogle virksomme værktøjer og bliver klædt på til hvis et medlem i foreningen får en demenssygdom.

I vil blandt andet blive præsenteret for:

  • Fakta og viden om demenssygdommene
  • Livet med demens og hvordan I kan gøre en forskel
  • Gode råd til samtale og kommunikation med et medlem med demenssygdom

Derudover kan vil Frivilligcenter Hillerød og frivillige fra Alzheimerforeningen Hillerød fortælle om et nyt initiativ: Aktivitetsvenner. En Aktivitetsven er en person, der sammen med en person med demens laver aktiviteter, som de begge to kan lide at lave. På den måde kan personer med demens  fortsætte et aktivt liv med flere gode oplevelser.

Tilmelding: Skriv til epost@frivillgcenter-hillerod.dk - husk at anføre navn og kontaktoplysninger.

 

FrivilligBørsen 2018
Foreningsvejviser
Trivselsgrupper
Kom med
Kalender
Find Et Frivilligjob Job