Børneopdragelse mellem to kulturer

BasimOsmanPsykolog Basim Osman holder tirsdag 21. maj kl. 11.30-13.30 foredrag om bnørneopdragelse mellem to kulturerindbyde. Den internationale mødregruppe Mamma Mia og Frivilligcenter Hillerødinviterer  til foredraget  i Kedelhuset, Fredensvej 12b.

I foredraget giver Basim Osman råd og vejledning til forældre om de kompetencer, der er vigtige for vores børn, hvordan de opnås, hvad det kræver af forældrene og ikke mindst hvordan man bedst styrker sit forældreskab.

Hans perspektiv på børneopdragelse og forældreskab tager udgangspunkt i kulturmøder. Foredraget, der er relevant for såvel udlændinge som etnisk danske forældre, giver indblik i de udfordringer og muligheder, der ligger i at være forældre med anden etnisk baggrund end dansk eller forældre med tværkulturel baggrund i Danmark. Den største udfordring for mange forældre er ifølge Basim Osman at hjælpe børnene med at forene hjemmets værdier og traditioner med det danske samfund, så de får et positivt afsæt for deres eget liv.

Basim Osman er autoriseret psykolog med speciale i interkulturelt arbejde med børn, unge og voksne. Han har gennem mange år arbejdet med integration, børneopdragelse og kulturforståelse. Han er far til tre børn, har boet hele sit liv i Danmark og har rødder i Sudan.

Foredraget er gratis men kræver tilmelding til epost@frivilligcenter-hillerod.dk med oplysning om navn og kontaktoplysninger senest torsdag den 16. maj. Der er plads til 40 deltagere. Skriv til Mamma Mia-værtinderne Wenche Sidenius og Nadia Cespedes Stage på mammamia@frivilligcenter-hillerod.dk for yderligere information.

FrivilligBørsen 2018
Foreningsvejviser
Trivselsgrupper
Kom med
Kalender
Find Et Frivilligjob Job