Velafholdt og inspirerende aften for mænd 60+

"Inspirationsaften for Hillerøds mænd 60+", der blev holdt 3. juni kl. 16-19.30 i Støberihallen, blev en rigtig hyggelig og inspirerende eftermiddag/aften for de ca. 100 deltagere, frivillige fra lokale foreninger og med-arrangørerne.

Der var rig mulighed for inspiration fra Andreas Hjorth Rasmussens foredrag om hans fantastiske oplevelser i Grønland med Siriuspatruljen og af oplæggene ved Hans Rosenkvist, John Ibsø og Søren H. Sørensen om deres personlige vej til og glæde ved foreningsfællesskaber. Yderligere inspiration til engagement og deltagelse kunne deltagerne få ved samtaler med frivillige fra 17 forskellige foreninger, der ved borde i salen sad klar til at tage en snak om hvordan man kan være med hos lige netop dem.

Afslutningsvis blev der snakket og hygget over et lækkert aftensmåltid.

Du kan se billeder fra arrangementet herunder (klik på dem, for at se dem i større version):

Inspirationsaften maend 01  Inspirationsaften maend 02  Inspirationsaften maend 03                      Inspirationsaften maend 04 Inspirationsaften maend 06 Inspirationsaften maend 07 Inspirationsaften maend 09 Inspirationsaften maend 10 Inspirationsaften maend 05  Inspirationsaften maend 08

Alle fotos er taget af frivilligcentrets hus-fotograf Klaus Lehrmann.

FrivilligBørsen 2018
Foreningsvejviser
Trivselsgrupper
Kom med
Kalender
Find Et Frivilligjob Job