Kursus: Bliv hørt på rådhuset

Hilleroed Raadhus VestfacadeKursus i lokal interessevaretagelse for frivillige foreninger.

Som lokalforening kan det være svært at få lokalpolitikere, embedsmænd og medier til at interessere sig for lige jeres sag og målgruppe - men det kan være vigtigt for jeres arbejde i foreningen. Derfor inviterer vi i samarbejde med Center for Frivilligt Socialt Arbejde (CFSA) jer der er bestyrelsesmedlemmer eller frivillige i foreningerne i Hillerød til kursus i lokal interessevaretagelse.

På dette kursus får I grundlæggende viden om, hvordan kommunen er organiseret – og hvor og hvornår I kan være med til at påvirke de politiske beslutninger. I får også en større forståelse for, hvem det er bedst at invitere på kaffe for at fremme jeres mærkesag lokalt. Målet er, at I som frivillige og bestyrelsesmedlemmer bliver bedre til at agere i den lokale politiske verden og på den måde skabe nye muligheder for jeres forening.

Kurset indeholder inspirerende oplæg og effektive redskaber til at forstå den kommunale verden, komme i dialog med embedsmænd, fange lokalpolitikernes opmærksomhed og til at få det kommunale system til at se jer som en værdifuld fremtidig samarbejdspartner.

Underviser: Suzette Frovin, presse- og kommunikationskonsulent i CFSA.

Dato/tid: Onsdag den 11. september 2019 kl. 16.30-20.30
Sted: Frivilligcenter Hillerød, Kedelhuset, Fredensvej 12b, Hillerød
Tilmelding: Send en mail til epost@frivilligcenter-hillerod.dk senest 28. august 2019 med dit navn, din mailadresse og hvilken forening/gruppe, du kommer fra.

FrivilligBørsen 2018
Foreningsvejviser
Trivselsgrupper
Kom med
Kalender
Find Et Frivilligjob Job