SeniorNET søger frivillige til aktiviteter for ensomme ældre

dansk folkehjælp seniornetDansk Folkehjælps projekt ”SeniorNET” holder informationsmøde mandag 26. august kl. 16.00 i Frivilligcenter Hillerød.

Som frivillig i SeniorNET har du til opgave at planlægge og afholde aktiviteter for en gruppe på cirka 15-20 enlige og ensomme ældre bosiddende i Hillerød Kommune.

Som frivillig er du med til at planlægge og udføre disse aktiviteter, der skal hjælpe til at bryde de ældres isolation, og hjælpe dem ind i netværk, som kan være med til at styrke deres sociale relationer. Aktiviteterne har fællesskab og netværk som hovedformål, og de ældre får mulighed for at lære hinanden at kende. Aktiviteter kunne fx være udflugter til museer/seværdigheder/naturområder, fællesspisninger, foredrag og sangeftermiddage.

SeniorNET søger frivillige der:

  • vil engagere sig socialt med ældre
  • møder omverdenen med smil og varme
  • er gode til at samarbejde med andre
  • kan afsætte 5-10 timer månedligt til godt og givende samvær med andre

SeniorNET tilbyder:

  • sammenkomster med fokus på sociale relationer
  • muligheden for at gøre en forskel og øge livskvaliteten hos ældre borgere
  • muligheden for at blive del af et godt fællesskab

Yderligere information: John Pedersen, jp@folkehjaelp.dk.

FrivilligBørsen 2018
Foreningsvejviser
Trivselsgrupper
Kom med
Kalender
Find Et Frivilligjob Job