Frivillig Fredag: "Det gode værtskab"

FrivilligFredag webFredag 27. september 2019 kl. 15.00-18.30 i Støberihallen

På Frivillig Fredag inviterer vi i år alle frivillige, bestyrelsesmedlemmer, gruppemedlemmer og foreningsrepræsentanter fra Hillerøds foreninger, grupper og fællesskaber til en eftermiddag med temaet "Det gode værtsskab".

Værtskab betyder helt kort "kunsten at få mennesker til at føle sig velkomne". Som forening, gruppe og fællesskab er det netop en af vores fornemmeste opgaver, når vi vil byde nye medlemmer, deltagere og frivillige indenfor og engagere dem i vores fællesskab og aktiviteter, for når man føler sig velkommen, ventet og værdifuld, er der langt større sandsynlighed for at man kommer igen.

Derfor har vi arrangeret en workshop, hvor vi sætter særlig fokus på værtskabet. I programmet er der naturligvis også gjort plads til hyggeligt samvær, netværk og uddeling af FrivilligSocialprisen.

Workshop om "Det gode værtskab"
Workshoppen om "Det gode værtskab" vil være en kombination af oplæg og øvelser, hvor I dels får inspiration til at praktisere godt værtskab i jeres forening, gruppe eller fælleskab og dels selv bidrager aktivt med input til, hvordan I kan skabe eller videreudvikle en velkommende og rummelig kultur.

Workshoppen ledes af konsulenter fra organisationen Værtskabet

FrivilligSocialprisen 2019
Traditionen tro vil Hillerød Kommunes FrivilligSocialpris blive uddelt af borgmesteren. I år er det 8. gang, at prisen bliver uddelt til en person, forening eller gruppe, der har gjort en frivillig indsats på det sociale område.

FrivilligBørsen 2018
Foreningsvejviser
Trivselsgrupper
Kom med
Kalender
Find Et Frivilligjob Job