Nyt initiativ: Hjælp lokalt

Sammen genåbner vi Hillerød efter corona-nedlukning

Vi går mod lysere tider, og Danmark er så småt ved at lukke op. Når det bliver foreningernes tur til at genåbne, ved vi, at vi får brug for flere, der vil give en
hånd med.

Men hvordan får vi kontakt til hinanden og de frivillige, nu hvor Danmark er lukket ned, og vi ikke lige mødes i foreningen eller til arrangementer?

Det vil vi gerne hjælpe med, og derfor har vi med støtte fra Velliv Foreningen startet initiativet “Hjælp lokalt”. “Hjælp lokalt” består af tre dele, som skal føre foreninger og frivillige i Hillerød sammen, så vi er klar, når vi skal åbne igen efter corona-nedlukningen.

1) FORENINGSSTAFET
Vi laver en foreningsstafet med videoer, hvor repræsentanter og frivillige fra kommunens foreninger bredt (sociale, kulturelle og idrætslige) fortæller om
deres overvejelser for en genåbning – udfordringer og muligheder – og evt. om, hvordan man kan hjælpe i denne proces.

2) GRATIS WEBINAR
Vi afholder et gratis webinar, hvor vi fortæller om vores nye lokale frivilligjob-portal og viser jer, hvordan I gratis kan oprette jobopslag med de opgaver, som I
har brug for hjælp fra frivillige til at løse. 

Klik her for at komme til den lokale frivilligjob-portal. 

3) KAMPAGNEN “HJÆLP LOKALT”

Medio maj skyder vi en kampagne i gang under navnet “Hjælp lokalt”, hvor vi via nyhedsmails, Facebook-kampagner og online markedsføring vil føre foreninger og frivillige sammen, så vi i fællesskab kan få foreningsliv og fællesskaber lukket op igen.

Hjælp lokalt
Foreningsvejviser
Trivselsgrupper
Kom med
Kalender
Youtube