Har I brug for mere synlighed?

ForeningsportraetterSå vil vi gerne hjælpe. I den kommende tid vil vi i samarbejde med jer gerne lave en serie af portrætter af jeres foreninger.

Foreningsportrættet kan dels fungere som inspiration for andre foreninger og grupper og dels give information og fungere som reklame ift. lokale medborgere, der på den måde kan få indblik i den frivillige foreningsverden i Hillerød.

Tanken er, at portrætterne ledsages af billeder og evt. også en lille film, så dem, der læser portrættet får et bedre billede af, hvem I er som forening - og samtidig giver det bedre synlighed på sociale medier som Facebook.

Hele portrættet bliver lagt i sin fulde længde på Frivilligcenterets hjemmeside og en kortere version med billeder og evt. film på vores Facebook-side. Søger I flere frivillige i jeres forening, vil vi opfordre til, at I samtidig med at portrættet vises, lægger et opslag op på frivilligjob.dk/lokalt. Dette hjælper vi jer naturligvis også gerne med.

For at være med, kræver det, at I er indstillet på at lave en tekst om jeres forening ud fra en række spørgsmål om bl.a. hvem I er, om jeres aktiviteter, hvordan I engagerer frivillige m.m. Derudover skal I sende os nogle billeder og evt. et film-klip. Vi hjælper gerne med både teksten, billeder og film, hvis I har brug for det.

Hvis jeres forening allerede nu ved, at I gerne vil deltage i portrætserien, så send en mail til Pernille Grandjean på pg@frivilligcenter-hillerod.dk. Derefter vil I modtage yderligere information og vejledning.

Hjælp lokalt
Foreningsvejviser
Trivselsgrupper
Kom med
Kalender
Youtube