Strik under åben himmel

strik webSnup termokanden, tæppet og dit strikketøj, hækleri eller broderi og hyg dig i selskab andre i nogle timer udendørs på græsset ved Frivilligcenter Hillerød. Første gang vi mødes er torsdag 29. april kl. 10.00-12.00 og derefter hver torsdag til og med 27. maj (dog ikke kristi himmelfartsdag 13.maj).

Sammen vil vi skabe et socialt fællesskab med plads til snak, hygge og deling af tips og tricks. Vi hjælper og inspirerer hinanden, så kom og vær med hvis du mangler ideer til dit næste projekt, er stødt på problemer i en opskrift, er nybegynder og mangler vejledning eller bare vil nørkle sammen med andre.

Alle er velkomne uanset niveau, og man møder bare op uden tilmelding. Vi overholder selvfølgelig de gældende corona-restriktioner. Der er stole og borde på græsset, og i tilfælde af regn eller voldsom blæst, aflyser vi.

Bag initiativet står Karina Jacobsen, der er psykomotorisk terapeutstuderende i praktik ved Frivilligcenter Hillerød. Hun kan træffes på Pmu185007@kp.dk, hvis man har spørgsmål eller ønsker flere oplysninger.

Hjælp lokalt
Foreningsvejviser
Trivselsgrupper
Kom med
Kalender
Youtube