Renovering af lokale 0.1

Vi er i fuld gang med den gennemgribende renovering og forvandling af lokale 0.1 (Atelieret) i frivilligcentret, så Hillerød får et lækkert, inspirerende og åbent værksted med mulighed for kreative fællesskaber af mange slags –  både for og med vores medlemsforeninger og medborgere bredt.

Vi har foretaget den helt store oprydning og har fået malet vægge og lofter. Derudover skal vi have god belysning, en væg med værktøj, ny håndvask, værkstedsmøbler og andre spændende ting.

Hvad betyder renoveringen for dig/jer, der allerede bruger lokalet?

TILGÆNGELIGHED

  • I november og december 2021 kan det være svært at bruge værkstedet, mens ombygningen pågår. I er velkommen til at bruge lokalet, som det er, men vær beredt på, at der bliver perioder uden vask, uden loftlys og med udskiftning af lokalets møblement.

PRIVATE EJENDELE SKAL HJEM

  • Fremover skal værkstedet indeholde redskaber og materialer, som alle må bruge. (Det er muligt, at enkelte ting kun vil være tilgængelige efter aftale, så de fx kan være låst inde). Det betyder, at det ikke vil være muligt at opbevare private materialer og redskaber. De enkelte grupper/foreninger får heller ikke egne hylder/skuffer i lokalet, men kan evt. få anvist et skab el. lign. andetsteds i huset. Kaffe og te kan – indtil vi får en permanent ordning – tages frit fra køkkenet.
  • Alle de ting, som vi tror er privatejede eller ejet af foreninger/grupper/hold, har vi samlet på gulvet under vinduerne i værkstedet. Tingene vil stå fremme frem til tirsdag d. 23. november, og i denne periode kan I komme og hente jeres ting. Efter den 23. november bliver de resterende ting enten kasseret eller inddraget i den fælles samling.

Hvis du er leder af/kontaktperson for et hold, vil vi bede dig give beskeden videre til de relevante medlemmer/deltagere.

Du er meget velkommen til at kigge forbi værkstedet for at følge udviklingen og ikke mindst tale om, hvilke kreative fællesskaber, vi kan skabe sammen.Bettina Elbæk Pedersen, der er tovholder på renoveringen, kan som regel træffes tirsdag, onsdag fomiddag og torsdag – men send gerne en mail til bep@frivilligcenter-hillerod.dk, hvis du har ideer eller spørgsmål til ovenstående.

Hjælp lokalt
Foreningsvejviser
Trivselsgrupper
Kom med
Kalender
Youtube