TUFF

Trivsel, Unge, Fællesskaber og Foreningsliv
- sammen om unges trivsel i Hillerød

TUFF projektet web

I TUFF-projektet samarbejder foreninger, professionelle aktører og frivilligcentret om at skabe og synliggøre fællesskaber, aktiviteter og deltagelsesmuligheder for unge i sårbare positioner.

Hvor finder jeg lokale aktiviteter og tilbud?

Find aktiviteter fra lokale foreninger og fællesskaber samt kommunen i Hillerøds Socialkompas.

Hvordan kan vi som forening eller fællesskab være med i TUFF-projektet?

Alle foreninger og fællesskaber, der bakker op om målsætningen om at skabe flere inkluderende fællesskaber og deltagelsesmuligheder for unge i sårbare positioner i Hillerød, kan blive partner i projektet. Derudover kræver det:

  • At I er et fællesskab, en gruppe eller en forening i Hillerød Kommune
  • At I har eller vil udvikle en aktivitet og et fællesskab for målgruppen af unge i projektperioden
  • At I vil arbejde med brobygningens fire elementer: Kendskab, følgeskab, værtskab og fællesskab.

Som partner er der mulighed for at få et tilskud på op til 30.000 kr. Udover ovenstående kræver det:

  • At I er en forening med et CVR-nummer og vedtægter
  • At I indgår en samarbejdsaftale med Frivilligcenter Hillerød
  • At I deltager i møder og sparring med andre samarbejdspartnere (lærings-labs)
  • At I forpligter jer til at dokumentere deltagerantal for jeres aktiviteter for målgruppen.
Hvordan kan vi som professionelle aktører deltage i projektet?

Hvis I har kontakt med unge i sårbare positioner gennem jeres arbejde, fx som kommunal aktør eller lokal uddannelsesinstitution, kan I blive professionel samarbejdspartner i TUFF-projektet.

Som professionel samarbejdspartner får I viden om lokale aktiviteter og fællesskaber for unge i sårbare positioner, som I kan videreformidle til de unge, I er i kontakt med.
I har også mulighed for at indgå et forpligtende samarbejde med en lokal forening om at udvikle en aktivitet eller et fællesskab for lige netop de unge, I er i kontakt med. Som del af dette forventes det, at I bakker op om, synliggør og opfordrer de unge til deltagelse, samt at I løbende deltager i møder og workshops.

Vil du være med eller vide mere?

Kontakt projektleder Maja Munch Nielsen på mmn@frivilligcenter-hillerod.dk eller tlf. 2758 1330, hvis du vil høre mere om projektet og muligheden for at deltage i samarbejdet.


[LOGOER PÅ VEJ]