• Workshop 01 06 2026

    Vi inviterer til workshop med Videnscenter om Handicap
    Få viden og konkrete værktøjer til at engagere flere i jeres fritidsfællesskab

    Læs mere...

  • Kom Med-netværksmøde

    Kom med!-netværksmøde mandag d. 8. juni kl. 13-15
    Hvordan får vi flere ældre med i fællesskaber - også dem der modtager støtte i hverdagen?

    Læs mere...

  • Trivselsgruppe-kursus

    Kursus i ledelse af trivselsgrupper for børn og unge
    I juni holder vi todages kursus for dig, der er eller vil være leder af grupper for børn og unge

    Læs mere...

  • TUFF

    TUFF-projektet - sammen om unges trivsel i Hillerød
    I TUFF-projektet understøtter vi foreninger og professionelle aktører i at skabe aktiviteter, fællesskaber og deltagelsesmuligheder for unge. Vil I være med?

    Læs mere...

  • Trivselsgrupper2

    Trivselsgrupper for børn og unge i frivilligcentret
    Vi tilbyder fællesskab, støtte, hjerterum og frirum for børn og unge i svære livssituationer

    Læs mere...

Vil du være trivselsgruppeleder?

Har du lyst til at engagere dig i børn og unges trivsel i Hillerød? Så er du måske vores nye gruppeleder i trivselsgrupper for børn og unge.

Se filmen og hør mere om rollen som gruppeleder:
Se filmen om trivselsgrupperne og rollen som trivselsgruppeleder

Som frivillig trivselsgruppeleder er du med til at tilrettelægge
og gennemføre trivselsgruppeforløb for børn og unge, der
står i svære livssituationer. Der er altid to gruppeledere
tilknyttet en trivselsgruppe, så I deler ansvaret og opgaverne.

Du kan læse om Trivselsgrupperne HER.

Som (kommende) gruppeleder forventer vi at du:
  • er åben, imødekommende og empatisk.
  • har lyst til at engagere dig i og gøre en forskel for børn og unge.
  • er lyttende, rummelig og psykisk robust.
  • kan afsætte to timer hver anden uge i otte uger (når du er involveret i at lede en trivselsgruppe) samt lidt forberedelsestid.
  • deltager i et kursus for gruppeledere og i supervisionsmøder hver sjette uge.
  • overholder tavshedspligten og accepterer, at vi indhenter børneattest.
Kursus for gruppeledere: 

Vi holder todages kursus i ledelse af trivselsgrupper for børn og unge og børnesamtalen i juni 2026. 
Formålet med kurset er at opdatere og dygtiggøre dig som frivillig gruppeleder i forhold til ledelse af trivselsgrupper for børn og unge - men også at møde de øvrige såvel nye som erfarne gruppeledere, så du kan komme godt ind i Trivselsgruppernes arbejde, netværk og teamsamarbejde.

Kurset omfatter introduktion til selvhjælpstanken og praksis målrettet børn og unge, relevante teorier om børnesamtaler samt teori og øvelser indenfor narrativ teori. Derudover introduceres I som kommende gruppeledere naturligvis helt konkret til arbejdet i Trivselsgrupperne.

Kursusdag 1: Fredag d. 12. juni kl. 9.00-15.00
Kursusdag 2: Torsdag d. 18. juni kl. 15.00-20.00.

Datoer: Fredag d. 12. juni kl. 9.00-15.00 og torsdag d. 18. juni kl. 15.00-20.00
Sted: Kedelhuset, Fredensvej 12b, Hillerød - lige ved siden af Frivilligcenter Hillerød
Pris for to kursusdage inkl. forplejning og materialer:  1.250 kr. for frivillige gruppeledere mv. fra frivilligcentre og 1.750 kr. for eksterne samarbejdspartnere og kommunalt ansatte
Tilmelding: Online via NemTilmeld - klik her

Kontakt

Kontakt os på tlf. 2750 8037 eller selvhjaelp@frivilligcenter-hillerod.dk, hvis du er interesseret i at blive frivillig gruppeleder. Derefter inviterer vi dig til en samtale, hvor du hører mere om Trivselsgrupperne og vi kan afstemme de forventninger vi har til hinanden, hvis du engagerer dig som gruppeleder.

Hjælp lokalt
Foreningsvejviser
Socialkompas
Trivselsgrupper
Kom med
Kalender