Virksomheders samarbejde med foreninger
I de seneste år er der kommet mere og mere fokus på samarbejde og partnerskaber
mellem foreninger og virksomheder.
Det område vil frivilligcentret gerne være med til at udforske og udvikle i Hillerød i
de kommende år.
For virksomheden er der flere gode grunde til at indgå samarbejde med frivillige sociale foreninger. For det første gør det en lokal forskel gennem foreningens arbejde. Men virksomheden får også selv noget ud af at engagere sig. Den tager et socialt ansvar og styrker både arbejdsmiljø og image - og bliver dermed mere attraktiv som arbejdsplads, i kraft af :
- gladere og mere engagerede medarbejdere
- bedre tiltrækning og fastholdelse af medarbejdere
- bedre omdømme eller image
- lokal forankring
- øget konkurrencekraft og styrket bundlinje.