Lokale madfællesskaber
I projektet "Lokale madfællesskaber" engageres seniorer (+60 år) i at skabe lokale madfællesskaber med hyggeligt samvær, lækre, grønne måltider og fællesspisning.
Bliv madambassadør
Derfor søger vi dig, der har lyst til at være madambassadør og bidrage til flere sociale arrangementer i dit område med fokus på sund mad.
For at klæde dig på til opgaven inviteres du til fem spændende workshops sammen med andre kommende madmbassadører.
Hvad du får ud af det?
Ud over at møde nye mennesker og blive del af et fællesskab, lærer du:
- at lave sund mad til mange
- at bruge de råvarer, der er i sæson og som kan købes fra lokale producenter
- at udvikle nye opskrifter
På baggrund af workshopsene og de opskrifter, du som madambassadør er med til at udvikle, bliver der lavet en flot, ny kogebog. Kogebogen kan I efterfølgende bruge i jeres egne madfællesskaber.
Deltagelse er gratis, og du får stillet materialer og råvarer til rådighed.
Hvad kræver det af dig?
Det kræver, at du har mod på at møde nye mennesker og har lyst til på sigt at blive tovholder for sociale arrangementer med fælles madlavning og spisning. Vi støtter dig i opgaven, så kom og vær med!
Da indsatsen er del af et forskningsprojekt, vil du også skulle besvare et par spørgeskemaer undervejs og give tilladelse til, at oplysningerne må bruges i forskningsøjemed.
Workshops for madambassadører
Opstartsmøde
Forud for den første workshop, holder vi et opstartsmøde i Frivilligcenter Hillerød med introduktion til workshop-forløbet, gensidig forventningsafstemning og mulighed for at møde de andre deltagere.
Dato: Tirsdag d. 25. august kl. 16.00-17.30
Sted: Frivilligcenter Hillerød, Fredensvej 12C, Hillerød
Workshops
Workshop-forløbet strækker sig over fire tirsdage med 14. dages mellemrum og holdes i skolekøkkenet på Hillerød Vest Skolen Ålholm i Hillerød.
Datoer:
Workshop 1: Tirsdag d. 8. september kl. 15.00-20.00
Workshop 2: Tirsdag d. 22. september kl. 16.00-21.00
Workshop 3: Tirsdag d. 6. oktober kl. 16.00-21.00
Worskhop 4: Tirsdag d. 20. oktober kl. 16.00-21.00
Sted: Hillerød Vest Skolen Ålholm, Teglværksvej 19, 3400 Hillerød
Yderligere information og tilmelding
Har du spørgsmål eller ønsker du at tilmelde dig, så kontakt Maria Nørh, mn@frivilligcenter-hillerod.dk eller tlf. 2750 8037.
Om projeket "Lokale madfællesskaber"
I projektet undersøger vi, hvordan socialgastronomiske metoder kan engagere seniorer i den grønne omstilling, bidrage til lokale madfællesskaber og udvikle grønne retter til brug i kommunal og privat madservice for ældre. Projektet lægger vægt på seniorers og frivilliges engagement, sociale drivkræfter og kompetenceløft i opskriftudvikling og normalisering af grønne måltider.
Projektet ledes af Ernæring- og Sundhedsuddannelsen på Københavns Professionshøjskole og er støttet af Novo Nordisk Fonden.
Frivilligcenter Hillerød er lokal tovholder på projektet med fokus på at understøtte udviklingen af lokale madfællesskaber - i samarbejde med Hillerød Kommune. Tånby og Guldborgsund kommuner indgår ligeledes i projektet som lokale tovholdere for deres lokalområder.
