• Workshop 01 06 2026

    Vi inviterer til workshop med Videnscenter om Handicap
    Få viden og konkrete værktøjer til at engagere flere i jeres fritidsfællesskab

    Læs mere...

  • Kom Med-netværksmøde

    Kom med!-netværksmøde mandag d. 8. juni kl. 13-15
    Hvordan får vi flere ældre med i fællesskaber - også dem der modtager støtte i hverdagen?

    Læs mere...

  • Trivselsgruppe-kursus

    Kursus i ledelse af trivselsgrupper for børn og unge
    I juni holder vi todages kursus for dig, der er eller vil være leder af grupper for børn og unge

    Læs mere...

  • TUFF

    TUFF-projektet - sammen om unges trivsel i Hillerød
    I TUFF-projektet understøtter vi foreninger og professionelle aktører i at skabe aktiviteter, fællesskaber og deltagelsesmuligheder for unge. Vil I være med?

    Læs mere...

  • Trivselsgrupper2

    Trivselsgrupper for børn og unge i frivilligcentret
    Vi tilbyder fællesskab, støtte, hjerterum og frirum for børn og unge i svære livssituationer

    Læs mere...

Start en forening, gruppe eller aktivitet

Findes den forening, gruppe eller aktivitet, du søger, ikke? Ser du et konkret behov for en indsats i forhold til en bestemt gruppe mennesker? Eller går du bare med en rigtig god idé i maven?

Måske kender vi andre, der brænder for det samme område. Og vi vil meget gerne give dig faglig sparring i forhold til at stable en forening, en gruppe eller en aktivitet på benene. Du er meget velkommen til at kontakte os og lave en aftale med en af vores medarbejdere.

De første skridt

Der er en række overvejelser, det er godt at begynde med at gøre sig:

  1. Hvilket behov skal initiativet møde – og hos hvem?
  2. Hvad skal foreningens, gruppens eller aktivitetens formål være – hvilken forskel skal den gøre?
  3. Hvem vil du gerne arbejde sammen med for at realisere idéen? Er der brug for mennesker med en særlig baggrund eller særlige egenskaber i opstartsfasen?
  4. Hvilke initiativer og erfaringer findes der allerede på området – lokalt eller andre steder i landet?
  5. Hvordan er det bedst at samle og organisere folk – i en éngangsevent, en gruppe, der mødes jævnligt eller i en forening? Eller måske det bare er én person, der har brug for ét menneskes hjælp, uden at andre behøver at blive blandet ind i det?
  6. Hvilken aktivitet vil I begynde med at sætte i gang?
  7. Skal der involveres andre frivillige, og hvor vil I finde dem?
  8. Hvordan vil I komme i kontakt med målgruppen?
  9. Hvad skal ledernes, tovholdernes eller bestyrelsens opgave være?
  10. Hvilke frivillige skal involveres, og hvor vil I finde dem?

Vi i frivilligcentret vil meget gerne sparre med dig eller jer i forhold til disse spørgsmål. Vi kender ikke svarene, men vi er vant til at følge mennesker, grupper og foreninger i processen og er gode til at stille spørgsmål! Desuden har vi et stort netværk og kendskab til Hillerød at trække på.

Hjælp lokalt
Foreningsvejviser
Socialkompas
Trivselsgrupper
Kom med
Kalender