• Workshop 01 06 2026

    Vi inviterer til workshop med Videnscenter om Handicap
    Få viden og konkrete værktøjer til at engagere flere i jeres fritidsfællesskab

    Læs mere...

  • Kom Med-netværksmøde

    Kom med!-netværksmøde mandag d. 8. juni kl. 13-15
    Hvordan får vi flere ældre med i fællesskaber - også dem der modtager støtte i hverdagen?

    Læs mere...

  • Trivselsgruppe-kursus

    Kursus i ledelse af trivselsgrupper for børn og unge
    I juni holder vi todages kursus for dig, der er eller vil være leder af grupper for børn og unge

    Læs mere...

  • TUFF

    TUFF-projektet - sammen om unges trivsel i Hillerød
    I TUFF-projektet understøtter vi foreninger og professionelle aktører i at skabe aktiviteter, fællesskaber og deltagelsesmuligheder for unge. Vil I være med?

    Læs mere...

  • Trivselsgrupper2

    Trivselsgrupper for børn og unge i frivilligcentret
    Vi tilbyder fællesskab, støtte, hjerterum og frirum for børn og unge i svære livssituationer

    Læs mere...

Selvhjælpsseminar september 2014

slevhjælpssminar65 personer deltog 11. september i et selvhjælpsseminar i Støberihallen, arrangeret af Hillerød Kommune og Frivilligcenter Hillerød. Formålet var at øge kendskabet til forskellige former for selvhjælp og hvordan selvhjælpsgrupper kan bidrage til at styrke mennesker, selv når de er svage. Samt at få inspiration til hvordan kommune og de frivillige foreninger og grupper kan samarbejde om ”hjælp til selvhjælp” i Hillerød.

Ud over en generel præsentation til selvhjælp blev der delt erfaringer og diskuteret i fire workshops. Her var emnerne selvhjælp for mænd, pårørende, børn og unge samt selvhjælp som sundhedsfremme. Blandt oplægsholderne var selvhjælpskoordinator Eva Christensen fra Frivilligcenter Hillerød (Se oplæg om samtalegrupper for børn), igangsætter af selvhjælpsgruppe Susan Bjerregaard Nielsen (Se oplæg om at tackle angst ogdepression) og projektleder i Frivilligcenter Gladsaxe Regitze Castenschiold. (Se hjemmeside).

Borgmester Dorte Melgaard sagde bl.a. i sin åbningstale, at det er logisk, at kommunen engagerer sig i samarbejdet med civilsamfundet, da det er kendt, at netværk og lokalsamfund kan påvirke menneskers trivsel - og omvendt.

Chefkonsulent i Socialt Udviklingscenter SUS, Sussi Maack, fortalte bl.a. at selvhjælp (Se oplæg) for alvor tog fart i slipstrømmen af kvindebevægelsen. Selvhjælpsgrupperne er derfor præget af en antiautoritær holdning, der bygger på en tro på, at alle mennesker har ressourcer som kan mobiliseres i en gruppe – og at selvhjælp er, at tage disse ressourcer i brug. På den måde kommer mennesker styrket videre med deres liv. I dag udvikles selvhjælpsgrupper, så de i højere grad appellerer til de specifikke målgrupper – f.eks. er det nødvendigt for at tiltrække mænd, at man tænke i konkrete aktiviteter som udgangspunkt for at de begynder at arbejde med egen sorg eller skilsmisse.

Ellers er kendetegnet for en selvhjælpsgruppe, at deltagerne mødes frivilligt og deler fælles problemer og udfordringer. Gruppen kan fungere i en afgrænset periode eller være uden egentligt sluttidspunkt. Gruppen ejes typisk af gruppen selv, men startes af 1-2 igangsættere til at hjælpe med at sætte rammen.

Et konkret eksempel på et succesfuldt samarbejde mellem en kommune og frivillige blev præsenteret af børn- og ungekoordinator Steen Hedemann Andreassen fra Selvhjælp Silkeborg. Her arbejder skoler, politi og sogne tæt sammen om at etablere trivselsgrupper for børn. ”Børnene er gode til at bevare fortroligheden i trivselsgrupperne, hvor de oplever, at her er der nogle, der både hører, ser og møder dem”, fortalte Steen Hedemann Andreassen. Grupperne ledes her både af en frivillig og en lærer – det giver en særlig kvalitet i indsatsen og ikke mindst på længere sigt, hvor lærerne kan være med til at støtte børnene efter trivselsgruppen ophører.

Deltagerne var ansatte i Hillerød kommune, politikere, selvhjælpsfolk fra en række foreninger og grupper samt andre interesserede i hvordan selvhjælpsarbejdet kan og bliver praktiseret.

Hjælp lokalt
Foreningsvejviser
Socialkompas
Trivselsgrupper
Kom med
Kalender