Invitation: Netværksmøde i TUFF-projektet
Kom til et socialt og fagligt netværksmøde i TUFF
- sammen om unges trivsel i Hillerød
Tirsdag d. 19. september kl. 15.30-18.30
Københavns Professionshøjskole, "Campuskaffen”, Carlsbergsvej 14, Hillerød
Vi inviterer samarbejdspartnere og potentielle samarbejdspartnere fra foreningsliv, kommune og uddannelsesinstitutioner til et socialt og fagligt netværksmøde, hvor vi præsenterer TUFF-samarbejdets metode og mål. Sammen vil vi udforske nye og kommende partnerskaber og veje til at få flere unge i sårbare positioner med i lokale foreninger og fællesskaber.
- Chefanalytiker Helle Hygum Espersen fra VIVE (Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd), gør os alle klogere på udfordringer og muligheder, når mange partnere og på tværs af sektorer skal samarbejde om et komplekst eller ”vildt problem” som unges (mis)trivsel.
- Unge fra C:ntact deler deres personlige historier om at opleve ensomhed, føle sig anderledes og stå uden for fællesskabet – med efterfølgende mulighed for at spørge ind til de unges historier og erfaringer.
Undervejs byder vi på tapas, vin/vand og uformel networking. Programmet starter kl. 16.00 med "indflyvning", kaffe og kage fra kl. 15.30.
Tilmeld dig netværksmødet her.
Spørgsmål til TUFF-samarbejdet og netværksmødet rettes til projektleder, Maja Munch Nielsen på mmn@frivilligcenter-hillerod.dk / tlf. 2758 1330
Netværksmødet er arrangeret i samarbejde med Københavns Professionshøjskole (KP), der er samarbejdspartner i TUFF-projektet. KP bidrager til at skabe forbindelser til unge fra professionsuddannelserne og styrker fokus på det tværfaglige samarbejde mellem professionsuddannede og civilsamfundet.






