Invitation til frivilligcentrets generalforsamling og medlemsmøde 2026
Torsdag d. 19. marts 2026 kl. 17.00-20.30 i Kedelhuset, Fredensvej 12B, Hillerød
Vi inviterer repræsentanter fra alle vores medlemsforeninger og -grupper til medlemsmøde, mad og generalforsamling.
Vi lægger ud med medlemsmødet kl. 17.00, hvor Casper Bo Danø, direktør for vores landsorganisation Frivilligcentre og Selvhjælp Danmark (FriSe), vil give os et indblik i den nye strategiske retning for frivilligcentrene. Lige nu har landets frivilligcentre et kæmpe mulighedsrum, og med afsæt i den fælles retning sætter vi fokus på, hvordan vi lokalt i Hillerød kan styrke vores position, samarbejder og gennemslagskraft til gavn for frivilligheden og vores fællesskaber.
Efter medlemsmødet byder vi på aftensmad, som nydes i hyggeligt selskab, inden vi går i gang med generalforsamlingen.
Bestyrelsen i Frivilligcenter Hillerød
I 2025 har bestyrelsen bestået af fire bestyrelsesmedlemmer, der er valgt blandt frivilligcentrets medlemskreds for to år ad gangen, samt to bestyrelsesmedlemmer, som er særligt udpeget til bestyrelsen for ét år ad gangen fra organisationer udenfor frivilligcentrets medlemskreds. I 2025 blev der ikke valgt nogen suppleanter. I år skal der vælges tre bestyrelsesmedlemmer. Toril Kolstø Vikeså (Hillerød Kvindekrisecenter) og Ruben Holmgreen Falk (Røde Kors Hillerød) ønsker ikke at genopstille. Derudover er der en tredje ubesat bestyrelsespost, som også er på valg i år.
Regnskab og indkomne forslag
Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal sendes skriftligt til centerleder Anette Nielsen, info@frivilligcenter-hillerod.dk, senest d. 5. marts 2026 (14 dage før generalforsamlingen).
Det reviderede regnskab for 2025 og evt. indkomne forslag offentliggøres på frivilligcentrets hjemmeside senest d. 11. marts 2026 (8 dage før generalforsamlingen). Det kan også rekvireres i print ved henvendelse i frivilligcentret.
- Årsregnskab 2025: Se frivilligcentrets årsregnskab for 2025 her.
- Indkomne forslag: Der er ingen indkomne forslag til behandling på generalforsamlingen 2026.
Tilmelding
Vi vil blive glade for en tilmelding senest den 16. marts - og meget gerne før - på epost@frivilligcenter-hillerod.dk eller tlf. 2750 8037. Oplys venligst foreningens/gruppens navn, alle deltagernes navne, e-mails og telefonnumre samt evt. allergier og præferencer ift. vegetarisk/vegansk mad.
Husk at betale kontingent for 2025
Kun medlemmer med gyldigt medlemskab har stemmeret ved generalforsamlingen. Kontingentet pr. år for en forening/gruppe er 300/600/1000 kr. alt efter foreningens samlede budget, og bedes indbetalt online via NemTilmeld.
Vi glæder os til at se jer!
Dagsorden til ordinær generalforsamling i Frivilligcenter Hillerød
Torsdag d. 19. marts 2025 kl. 19.15 i Kedelhuset, Fredensvej 12b, 3400 Hillerød
Generalforsamlingen indkaldes jf. vedtægter for Frivilligcenter Hillerød §4, stk. 2 med følgende dagsorden:
- Valg af dirigent, referent og stemmetællere
- Fremlæggelse og godkendelse af bestyrelsens beretning
- Fremlæggelse og godkendelse af årsregnskab
- Fremlæggelse af budget til orientering, herunder fastsættelse af kontingent
- Indkomne forslag
- forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal sendes skriftligt til centerleder Anette Nielsen, info@frivilligcenter-hillerod.dk, senest 14 dage før generalforsamlingen (d. 5. marts 2025). - Valg til bestyrelsen
- herunder orientering om af bestyrelsen særligt udpegede bestyrelsesmedlemmer.
På valg er:
- Toril Kolstø Vikeså, Hillerød Kvindekrisecenter – genopstiller ikke
- Ruben Holmgreen Falk, Røde Kors Hillerød – genopstiller ikke
- Ubesat bestyrelsespost - Valg af suppleanter
- Valg af intern revisor
- Valg af registreret/statsautoriseret revisor
- Eventuelt






