Store Cykeldag 2014
Dette års Store Cykeldag finder sted søndag 15. juni. Dagen begynder i frivilligcentret kl. 9.30, hvor der serveres morgenkaffe, inden deltagerne cykler afsted på den 12 km. lange familierute, der blandt andet passerer Præstevang og Rågårdsmose. Undervejs vil borgmestrene i Hillerød og Allerød officielt indvi den nye cykelsti mellem Ny Hammersholt og Allerød. Cyklisterne mødes på Overdrevsvejen i Store Dyrehave kl 12.00 (Ved anden parkeringsplads efter Københavnsvej) til en stor cykelevent.
Her vil Årets Cyklist 2014 blive kåret, og cyklismens mange muligheder og glæder vil blive præsenteret. Se hele programmet på kommunens hjemmeside.
Sidste år deltog mere end 50 cyklister i turene fra frivilligcentret til Store Dyrehave.
Fotoet ovenfor er fra sidste års Store Cykeldag og er taget af Tim Karll.






