Hillerød byder flygtninge velkommen
Onsdag 21. januar 2015 kl. 19-21 inviterer et nyt initativ, Hillerød byder flygtninge velkommen, til et borgermøde i frivilligcentret, hvor man vil forsøge at finde ud af, hvordan man sammen kan gøre integrationen af flygtninge endnu bedre, og hvordan man kan integrere de nye medborgere til hurtigere at få en god hverdag.
Interesserede opfordres til at møde op og finde ud af, hvordan de kan være med til at gøre en forskel. Mødet er et borgemøde og derfor fuldstændigt uden skjulte forenings-, politiske eller religiøse agendaer.
Frivillige organisationer, foreninger, kommunen og mange private gør allerede en stor indsats, men for mange borgere kan indsatsen være skjult. Det er svært at få et overblik og svært at vide, hvordan arbejdet kan støttes.
Alle ”aktører” i flygtningesagen er inviteret til at møde op og fortælle om deres arbejde.
En del tidligere flygtninge er allerede blevet integreret som medborgere i Hillerød, og tidligere flygtninge og deres foreninger er også inviteret til at møde op og fortælle om deres erfaringer.
"Vi inviterer dig, som arbejder med flygtningene til dagligt, til at være deres talsmand. Måske du kunne lave en rundspørge blandt eleverne på sprogskolen, blandt beboerne på hotellet mv." hedder det blandt andet i invitationen fra Sten Svensson, initiativtager til Hillerød byder flygtninge velkommen.
Ønsker du at bidrage, send mig en mail til ssv@fokus.dk.
Se mere om Hillerød byder flygtninge velkommen på facebook.






