FrivilligJobspot-caféer

Fra slutningen af marts 2015 får modtagere af dagpenge og efter løn mulighed for at arbejde flere timer frivilligt. I slutningen af februar 2015 vedtog Folketinget en forsøgsordning, som konkret betyder, at dagpenge- og efterlønsmodtagere i perioden fra 23. marts 2015 til 20. marts 2017 må udføre 15 timers frivilligt arbejde om ugen uden modregning i ydelsen mod de hidtidige 4 timer om ugen.
Det skal understreges, at denne regel om et vist antal timers frivilligt arbejde uden modregning fortsat kun gælder for frivillige i almennyttige organisationer og foreninger – og altså fx ikke for frivillige, som organiseres direkte af kommunen. Selve afgrænsningen mellem, hvornår der er tale om frivillig aktivi
tet og frivilligt arbejde, og de undtagelser, hvor modregningen sker fra første time, er også uforandrede i forhold til de hidtil gældende regler.
Så vil du gøre godt for andre? Investere i egne kompetencer? Og/eller være en aktiv del af et meningsfuldt fællesskab? Så deltag i en frivilligjobspot-café i Frivilligcenter Hillerød, torsdag 26. marts kl. 19-20.30.
FrivilligJobspot-caféen henvender sig til yngre såvel som ældre medborgere, der er interesserede i at engagere sig i en sag eller vil gøre en forskel for et eller flere mennesker lokalt. Ligesom den også henvender sig til dig,som er nysgerrig og i første omgang gerne vil høre mere om de mange muligheder, der eksisterer, og hvordan man kommer i gang med frivilligt socialt arbejde.
Med FrivilligJobspot-cafémødet byder vi på en uformel snak, hjælp og inspiration til at finde et frivilligjob, der matcher personlige interesser, kompetencer og kalender. Samtidig kan deltagere få en snak med frivillige, derselv yder en frivillig indsats i forskellige lokale foreninger og grupper og høre deres erfaringer og gode råd til, hvordan man kommer i gang med frivilligt arbejde.
Alle er velkomne, og der er kaffe på kanden. For mere info kontakt Anette Nielsen: info@frivilligcenter-hillerod.dk.






