Venskabsfamilier søges
Venskabsfamilier Hillerød søger frivillige, der vil være venskabsfamilier eller kontaktvenner for flygtninge. Derfor inviteres alle interesserede borgere til informationsaften torsdag d. 9. april 2015 kl. 19-21 i Kedelhuset, Fredensvej 12B.
Hillerød Kommune har indgået en partnerskabsaftale med Dansk Flygtningehjælp om rekrutteringen og koordineringen af frivillige som venskabsfamilier eller kontaktvenner for flygtninge.
Denne aften vil Vivi Wøldike, som er primær koordinator for Venskabsfamilier Hillerød, fortælle om arbejdet i gruppen Venskabsfamilier Hillerød. Dansk Flygtningehjælp vil bl.a. fortælle om, hvad det vil sige at være frivillig, og hvad det indebærer at være venskabsfamilie/kontaktven for flygtninge.
Der vil være mulighed for at stille spørgsmål. Ingen tilmelding nødvendig.
Se mere HER:






