Kulturnatten 2015

kulturnatten 1518. september 2015 holdes Kulturnat i Hillerød

Vanen tro er Frivilligcenter Hillerød med. I år vil frivilligcentret gerne åbne dørene for en multikulturel aften, hvor alle interesserede hillerødborgere vil kunne møde
nogen af de mange mennesker - foreninger og grupper, som er engageret i etniske minoritetsgrupper og foreninger - såvel som dem der skaber bro og samarbejde
mellem disse og de etnisk danske foreninger.

Derfor vil vi gerne invitere de frivillige, foreninger og grupper, der har lyst til at være med til at udfylde rammen for en multikulturel aften på en spændende, anderledes og hyggelig måde, til at deltage i et planlægningsmøde den 21. maj kl. 16.30-18.

På mødet vil vi sammen drøfte og aftale hvem, hvad og hvordan Kulturnatten 2015 skal foregå i frivilligcentret, til glæde for både for de medvirkende og alle de gæster, der måtte finde vej.

Tilmelding til: epost@frivilligcenter-hillerod.dk (skriv jeres forening/gruppes navn + kontaktoplysninger)

Vi er tidligt ude, fordi der skal indsendes programtekst til Kulturnattens program i løbet af maj-juni – derfor skal vi gerne have et tema o medvirkende på plads i løbet af den kommende tid.

 

Hjælp lokalt
Foreningsvejviser
Socialkompas
Trivselsgrupper
Kom med
Kalender