Krolfbane indviet
Foreningen Motion for Sind åbnede ved en sammenkomst onsdag eftermiddag en krolf-bane på plænen foran Frivilligcenter Hillerød og Hillerød Bibliotek, mens regnen dalede sagte ned på det nyslåede græs.
Formanden for Sundheds- og Socialudvalget Christina Thorholm klippede den røde snor over, inden den første runde blev spillet. Krolf er en blanding af golf og kroket, hvor man bruger køller og kugler som i kroket, men skal spille kuglen i hul som i golf. Hvis man ønsker at prøve en omgang krolf, kan man henvende sig til Motion for Sindet og aftale tid og vilkår.
(17-06-2015)






