Er du gal?
Fortællergruppen: ”Er du gal? Livshistorier uden filter!” kommer til Frivilligcenter Hillerød onsdag 21. oktober 2015 kl. 18.00 – 20.00
Gruppen blev uddannet i et samarbejde mellem DepressionsForeningen og den professionelle fortællergruppe ”Forvandlende Fortællinger” i januar 2015 og havde premiere i Huset i Magstrædet 16. januar 2015 med forestillingen: ”Er du sindssyg”. Herefter dannede de dores egen fortællergruppe under DepressionsForeningen.
De haralle erfaringer med livet som psykisk sårbar og bærer alle et ønske om at nedbryde tabu, stigmatisering og uvidenhed om psykisk sårbarhed. Åbenhed er deres drivkraft.
Livshistoriefortællingen er et værdifuldt redskab til at skabe mening, sammenhæng give genklang og frem for alt inspirere. Den giver mulighed for at udfolde fortællingen om, hvem dei er!
Man vil opleve glimt af stjernestunder, vendepunkter, op- og nedture, smerte, glæde, store udfordringer, livskriser og overlevelse på kanten af livet.
Der er gratis entre, og tilmelding er ikke nødvendig.






