Fotoklub leverer fotos til månedsprogram
En af Frivilligcenter Hillerøds medlemsforeninger, Frederiksborg Fotoklub, leverer i 2016 fotos til forsiden af frivilligcentrets månedsprogrammer. Billederne vil tage udgangspunkt i frivilligcentrets værdier, som er kvalitet og mangfoldighed, udfoldelse og deltagelse, samarbejde og sammenhængskraft. Billederne vil vise glæden og engagementet i det frivillige arbejde. Derudover vil måneden/årstiden blive afspejlet i billederne for det aktuelle månedsprogram.
Fotoklubben finder med udgangspunkt i månedsprogrammet emner og motiver fra eksempelvis møder, arrangementer og andre begivenheder i og omkring frivilligcentret, og klubben giver billederne en kunstnerisk drejning.
Fotos fra Frederiksborg Fotoklub har prydet forsiden på månedsprogrammerne i henholdsvis januar og februar. Det seneste eksempel kan ses HER.
(02-02-2016)






