Borgerdag i Hillerød
Borgerdag, der kalder sig civilsamfundets tænketank, mødes onsdag 18. maj 2016 kl. 10.00 - 15.30 i Kedelhuset, Fredensvej 12b. Deltagerne skal blandt andet diskutere, om plastik kan erstattes af andet materiale eller andre vaner, hvad kræver en evt. omstilling af os borgere i såvel Hillerød som andre steder, og tør vi satse på bæredygtigt byggeri?
Der vil blive vist filmklip om udfordringerne for den megen plastik og hvad vi kan gøre. I grupper bliver emner til handling diskuteret, og deltagerne vil snakke om, hvilke tre ting de kan undvære for at skabe bæredygtighed.
Derudover vil der være diskussion og oplæg om bæredygtigt byggeri.
Formålet med Borgerdag er, at vi bliver en del af løsningen frem for at være en del af problemet, at vi sammen skaber rum for menneskelige møder, der motiverer til personlig ogsamfundsmæssig omstilling, og at vi støtter beslutningstagere til aktivt at turde sætte en bæredygtig dagsorden.
Borgerdag holdes tredje onsdag i måneden rundt om i landet, og det er anden gang, arrangementet holdes i Hillerød.
Se hele programmet for Borgerdag HER. Tilmelding til Leneholmsgaard@gmail.com.
Læs mere om initiativet på Borgerdags hjemmeside.






