”Frivillighed og ansvarlighed” på skoleskemaet

Logoskolen i virkeligheden2Den 25. maj 2016 var 7.G på Hillerød Vest Skolen på besøg i frivilligcenteret for at blive klogere på frivillighed, medborgerskab og civilsamfund. Besøget indgik som en del af klassens sidste emne på skoleåret, hvor de skulle lære om forskellige former for frivillighed, globale og lokale problemstillinger samt tage stilling til hvilke sager, de selv er interesserede i at engagere sig i.

Eleverne fik en smagsprøve på vores trivselsgrupper for børn og unge ved af prøve en mindmap-øvelse om klassens udfordringer og muligheder. 7.G indgik også i en idéudviklingsproces, hvor emner for nye trivselsgrupper i frivilligcenteret blev drøftet, samt idéer til hvordan vi kan arbejde målrettet med at få flere unge til at deltage i vores trivselsgrupper.

Besøget var en del af Skolen i Virkeligheden, som er en landsdækkende online platform, hvor skoler kan opsøge foreninger, virksomheder og organisationer som kan tilbyde forløb eller aktiviteter for folkeskoleelever – her tilbyder Frivilligcenter Hillerød at udskolingselever kan komme og høre om frivilligt socialt arbejde og møde engagerede mennesker, som hver dag gør en forskel for og med andre lokalt i Hillerød. Læs mere om Skolen i Virkeligheden her.

Hjælp lokalt
Foreningsvejviser
Socialkompas
Trivselsgrupper
Kom med
Kalender